Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Denne principmeddelelse samler og præciserer Ankestyrelsens praksis vedrørende dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven. Den omhandler en række forskellige situationer, hvor borgere med varigt nedsat funktionsevne har ansøgt om dækning af udgifter, der er en konsekvens af deres handicap.
Sagerne dækker problemstillinger som forhøjede huslejeudgifter ved flytning til handicapvenlig bolig, udgifter til vedligeholdelse af bolig og have (såkaldte "håndsrækninger"), samt særlige udgifter som ekstra varme eller omkostninger forbundet med sommerhusophold. Fælles for sagerne er vurderingen af, om udgiften er nødvendig og direkte forårsaget af den nedsatte funktionsevne, og om den kan dækkes efter andre lovbestemmelser.
Flere sager belyser princippet om, at merudgifter skal vurderes i forhold til, hvad en ikke-handicappet person på samme alder og i samme livssituation ville have af udgifter. Dette gælder både for husleje og for praktiske opgaver i hjemmet. Derudover behandles spørgsmålet om, hvorvidt udgifter, der kan dækkes af anden lovgivning, f.eks. boligstøtteloven, kan bevilges som merudgifter.
Ankestyrelsen fastslår, at dækning af nødvendige merudgifter efter Serviceloven § 100 er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dette betyder, at hvis en udgift kan dækkes efter andre bestemmelser, f.eks. i boligstøtteloven eller aktivloven, kan den ikke bevilges som en merudgift.
Ankestyrelsen har principielt afgjort, at merudgifter til husleje skal beregnes ud fra en sammenligning med udgifterne for en ikke-handicappet person på samme alder og i samme livssituation. Kommunen skal inddrage elementer som alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau i denne vurdering. Hvis en flytning er nødvendig på grund af funktionsevnen, skal beregningen tage udgangspunkt i det lokale prisniveau, hvor borgeren bosætter sig, og ikke nødvendigvis den tidligere husleje. Ved ansøgning om beboerindskud skal muligheden for et rente- og afdragsfrit lån efter boligstøtteloven undersøges først, da der ellers ikke er en aktuel merudgift.
Udgifter til håndsrækninger som havearbejde, snerydning, malerarbejde og vinduespudsning kan dækkes som merudgifter, hvis de er en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og borgeren ikke selv kan udføre opgaverne. Kommunen kan ikke afvise dækning alene med den begrundelse, at borgeren vidste, at opgaven ikke kunne varetages ved indflytning i en ny bolig. Kommunen skal sikre, at bevillingen kompenserer borgeren tilstrækkeligt, og kan ikke blot henvise til et generelt serviceniveau, hvis borgeren sandsynliggør højere nødvendige udgifter.
Udgifter til ekstra varme kan dækkes som merudgift, hvis det skyldes et konkret behov relateret til funktionsnedsættelsen, f.eks. i rum hvor borgeren opholder sig afklædt i længere tid. Generelt øget rumtemperatur i hele boligen er dog sjældent en nødvendig merudgift. Udgifter til vedligeholdelse af et sommerhus eller gennemgribende istandsættelse af en nyindkøbt bolig anses som udgangspunkt ikke for nødvendige merudgifter, medmindre de direkte skyldes den nedsatte funktionsevne og er nødvendige for den daglige livsførelse.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet har udsendt en opdateret vejledning om træningsbestemmelserne i sundheds- og serviceloven.
Dette lovforslag udmønter en politisk aftale fra januar 2025 om at reformere systemet for dækning af ekstraudgifter for borgere med handicap. Formålet er at skabe et mere enkelt, gennemsigtigt og forudsigeligt system, der samtidig skal reducere kommunernes administrative byrde.
1. Navneændring til Kompensationsydelse For at tydeliggøre ydelsens formål ændres navnet fra "merudgiftsydelse" til "kompensationsydelse". Dette skal understrege, at formålet er at kompensere for de handicapbetingede udgifter, en borger har, sammenlignet med borgere uden funktionsnedsættelse.
Nye regler i serviceloven og barnets lov forenkler dækningen af merudgifter fra 1. september for at forbedre gennemsigtigheden og mindske administrationen.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
2. Nyt og ensartet udmålingssystem Lovforslaget introducerer et nyt, fælles udmålingssystem for både voksne (efter serviceloven) og børn/unge (efter barnets lov). Det erstatter de nuværende to forskellige og mere komplekse systemer med en to-trins-model:
| Betingelse | Kompensationsmodel | Ydelse pr. måned (2025-niveau) |
|---|---|---|
| Sandsynliggjorte udgifter > 6.660 kr./år (555 kr./md.) | Standardmodel (Gruppe I) | Fast standardbeløb på 1.105 kr. |
| Dokumenterede udgifter > 24.000 kr./år (2.000 kr./md.) | Dokumenteret model (Gruppe II) | Faktiske udgifter + fast standardbeløb på 500 kr. |
Borgeren eller familien skal selv vælge, hvilken model de ønsker at søge efter. Kommunen har pligt til at vejlede om valget. For at få dækket udgifter over 24.000 kr. årligt, kræves dokumentation (f.eks. kvitteringer), og udgifterne skal stå på en nærmere defineret liste ("positivliste").
3. Fælles minimumsgrænse Minimumsgrænsen for, hvornår man er berettiget til ydelsen, bliver ens for børn og voksne. Den fastsættes til 6.660 kr. om året (svarende til 555 kr. om måneden). Dette er en forhøjelse for børnefamilier og en mindre sænkelse for voksne.
| Målgruppe | Nuværende minimumsgrænse (årligt) | Ny fælles minimumsgrænse (årligt) |
|---|---|---|
| Voksne (Serviceloven) | 6.888 kr. (2022-niveau) | 6.660 kr. (2025-niveau) |
| Børn (Barnets lov) | 5.348 kr. (2023-niveau) | 6.660 kr. (2025-niveau) |
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Borgere, der allerede modtager merudgiftsydelse, fortsætter efter de gamle regler, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse efter de nye regler. Dette skal ske senest den 1. juli 2027.
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til bø...
Læs mereLovforslaget har til formål at forenkle udmålingssystemet for merudgiftsydelsen i lov om social service og barnets lov. ...
Læs mere