Sag om forældelse af krav om forhøjelse af invaliditetsgrad efter ulykke

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende forældelse af et krav om forhøjet méngrad efter et ulykkestilfælde.

Sagens baggrund og forløb

Klageren var involveret i en ulykke den 28. januar 2000. Selskabet anerkendte ulykkestilfældet den 18. februar 2000 som omfattet af ulykkesforsikringen. Den 19. juni 2002 anerkendte selskabet et mén på 12% baseret på Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse. Samtidig oplyste selskabet, at følger og forværring af følger, der viser sig senere end 5 år efter ulykken, ikke var dækket af forsikringen.

Den 18. januar 2005, inden udløbet af den nævnte 5-årsfrist, anmodede klagerens advokat om genoptagelse af sagen, da klagerens helbredstilstand var forværret, og der ønskedes en forhøjelse af ménprocenten. Herefter fulgte en længere periode med dialog og forhandlinger mellem klageren og selskabet.

Den 27. april 2021 afviste selskabet at genoptage sagen med henvisning til, at der ikke var dokumenteret en forværring af generne som følge af ulykken. Klageren indsendte en klage over denne afvisning den 24. januar 2022. Selskabet fastholdt sin afvisning den 1. februar 2022 og oplyste, at klagerens krav nu var forældet.

Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Forsikring den 22. august 2022.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker en ny og endelig méngrad på 50% og 66 2/3 flex. (fra 2002 og 2004), eller en forhøjelse fra 12% til 18-20%. Klageren anfører, at de tiltagende gener, herunder kronisk hovedpine/migræneanfald og erkendelsen af ikke at kunne udfylde job, er en direkte følge af ulykken i 2000. Klageren forlod arbejdsmarkedet i december 2006. En neurologisk speciallægeerklæring af 11. oktober 2017 bekræfter, at symptomerne er opstået som direkte følger af traumet i 2000, og at diagnoser som posttraumatisk hjernesygdom, kronisk posttraumatisk hovedpine og distorsio columna cervicalis sequelae er relateret hertil.

Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at klagerens krav om forværring er forældet. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes side 14, pkt. 6, som angiver, at forsikringen ikke dækker følger eller forværring af følger, der viser sig senere end 5 år efter ulykkestilfældet. Selskabet anfører, at selvom klageren henvendte sig inden 5-årsfristen, indtrådte forældelsen senest 1 år efter selskabets afvisning den 27. april 2021, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Da klageren først indbragte sagen for nævnet den 22. august 2022, udskydes forældelsen ikke på dette grundlag, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 3. Selskabet bemærker desuden, at forsikringsbetingelsernes side 14, pkt. 6, der er baseret på den tidligere forsikringsaftalelovs § 30, ikke længere er gældende for forsikringsaftalen, jf. princippet om desvetudo. Selskabet argumenterer, at et krav på forsikringsdækning forældes 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte et krav, jf. og .