Afvisning af dækning for revner, skimmelsvamp og manglende hulmur i ejendom fra 1956 under ejerskifteforsikring

Ankenævnet gav ikke klageren medhold.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at de anmeldte forhold udgjorde dækningsberettigede skader eller en nærliggende risiko for skade i henhold til ejerskifteforsikringens betingelser.

Revne i kælderydermur

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at revnen udgjorde en skade på overtagelsestidspunktet. Det blev lagt til grund, at konstruktionen havde fungeret siden 1956 uden påvist nævneværdig svækkelse. Syn- og skønserklæringen kunne ikke fastslå, om der var tale om en gammel eller igangværende sætningsskade. Nævnet kritiserede derfor ikke selskabets afvisning, herunder vurderingen af, at en eventuel udbedring ville ligge under forsikringens bagatelgrænse.

Revner over terrassedør

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets tilbud om dækning på 12.500 kr. for udbedring af løst murværk som følge af en manglende overligger. Nævnet forudsatte, at tilbuddet dækkede de nødvendige omkostninger til reparation; i modsat fald skulle selskabet dække de faktiske omkostninger. Krav om dækning af malerarbejde blev afvist, da klageren allerede var i gang med at renovere.

Yderligere revner

Disse revner blev anset for at være omfattet af tilstandsrapportens anmærkning om "mindre svindrevner", som ikke udgjorde et dækningsberettiget forhold.

Manglende hulmur

Nævnet fastslog, at oplysninger i en energimærkning ikke kan betragtes som en garanti, som klageren kan støtte ret på. Energimærkningen var ikke en del af grundlaget for forsikringens tegning, og den manglende hulmur var derfor ikke en dækningsberettiget skade.

Skimmelsvamp i kælder og stueetage

Nævnet anvendte sin faste praksis, hvor dækning for skimmelsvamp forudsætter enten 1) at det er en følgeskade af en anden dækningsberettiget skade, eller 2) at der er tale om et massivt angreb, der i sig selv nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til lignende bygninger.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist en konkret, dækningsberettiget skadeårsag. Skimmelsvampen skyldtes bygningens oprindelige og for alderen typiske konstruktion (manglende isolering, kuldebroer, opstigende grundfugt). Kælderen adskilte sig ikke fra, hvad man kunne forvente af en kælder fra 1956, som ifølge tilstandsrapporten ikke var fugtsikret.

Selvom laboratorieanalyser viste "massiv forekomst" af skimmelsvamp på afgrænsede områder i stueetagen, fandt nævnet det ikke bevist, at angrebet samlet set havde en intensitet og et omfang, der nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at kælderen var uanvendelig til sit formål, eller at skimmelsvampen i beboelsesrummene medførte helbredsmæssige gener.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at forsikringsselskabet skulle anerkende, at der var tale om "ond vilje" og et "sminket hus", hvor sælger bevidst havde forsøgt at skjule alvorlige sætningsrevner under renoveringen i 2014. Hun argumenterede for, at revnerne var gamle og havde været til stede i mange år før overtagelsen, og at de var skjulte fejl, som hun ikke skulle betale for.

Klageren fremlagde udtalelser fra fagfolk/murere, der bekræftede, at revnerne var sætningsrevner, der gik ned i fundamentet, og at de løbende udviklede sig i både bredde og længde. Hun mente, at disse "arbejdende sætningsrevner" var alvorlige skader, der krævede udbedring. Klageren foreslog, at en uvildig murer eller geotekniker skulle besigtige ejendommen for at vurdere omfanget af revnerne i ydermure og fundamentet.

Klageren fremlagde et murertilbud af 7. oktober 2016, der specificerede omkostninger for udbedring:

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S fastholdt, at klagen skulle afvises. Selskabet anførte, at de anmeldte revner i filset murværk og sålbænke var typiske bevægelsesrevner for ejendomme af samme alder (1927) med oprindelige ydermure og fundamenter. Selskabets konsulenter vurderede, at revnerne ikke var tegn på alvorlige sætninger med betydning for bygningens stabilitet, men snarere almindelige bevægelsesrevner uden konstruktiv betydning.

Selskabet argumenterede for, at renoveringen med filtsning og maling var en overfladebehandling, der ikke havde ændret de oprindelige konstruktioner eller medført selvstændig skade. De mente, at revnerne var kommet tilbage, fordi de ikke var udbedret korrekt før pudsningen, men at dette faldt ind under almindelig vedligeholdelsesforpligtelse, som ikke er dækket af ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 4.6. Selskabet afviste behovet for geotekniske undersøgelser, da der ikke var tegn på aktive sætninger.