Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende ophævelse af en erhvervsevnetabsforsikring og tilbagebetaling af udbetalte ydelser.
Klageren har siden 2010 modtaget erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse fra PFA Pension på grund af en kronisk ryglidelse. Den 15. november 2019 meddelte PFA Pension, at de ville stoppe udbetalingerne pr. 1. januar 2020 og kræve tilbagebetaling af ydelser udbetalt i februar og marts 2020. Selskabet begrundede dette med, at klageren efter en revurdering og observationer havde afgivet urigtige oplysninger om sit helbred og erhvervsevnetab, hvilket selskabet opfattede som svig. Selskabet overvejede desuden politianmeldelse for bedrageri, jf. Straffeloven § 279.
Klagerens advokat indgav klage til Ankenævnet for Forsikring og fastholdt, at klageren var berettiget til ydelserne og ikke havde udvist svig eller afgivet urigtige oplysninger. Det blev anført, at lægelig og kommunal dokumentation godtgjorde, at klagerens faktiske aktivitets- og funktionsniveau fortsat var nedsat i en grad, der berettigede til udbetaling af erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse. Klageren fremhævede, at han var indstillet til førtidspension i april 2020, hvilket understøttede hans nedsatte arbejdsevne. Det blev også anført, at selskabets observationsmateriale ikke indikerede et funktionsniveau, der stod i åbenlyst misforhold med klagerens oplysninger, og at selskabets spørgeskemaer var konstrueret til at give unuancerede besvarelser.
PFA Pension påstod, at klagen ikke kunne tages til følge, og at selskabet var berettiget til at ophæve erhvervsevnetabsforsikringen og præmiefritagelsen med virkning fra 1. december 2019. Selskabet anførte, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne og væsentligt tilsidesat sine kontraktretlige pligter, herunder den loyale samarbejds- og oplysningspligt. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der angiver, at urigtige eller mangelfulde oplysninger kan medføre, at forsikringsdækningen bortfalder helt eller delvist, i overensstemmelse med reglerne i Forsikringsaftaleloven § 5. PFA fastholdt også tilbagebetalingskravet på 107.376 kr. for ydelser, der fejlagtigt var udbetalt efter ophævelsen.
PFA Pension havde gennemført observationer af klageren over 13 dage i perioden juli-september 2019. Observationsmaterialet, der omfattede rapporter, fotos og videooptagelser, viste ifølge PFA, at klageren havde et betydeligt aktivitets- og funktionsniveau, der var uforeneligt med hans egne oplysninger. Eksempler fra observationerne inkluderede:
| Aktivitet | Observationer | Klagerens oplysninger | Uoverensstemmelse |
|---|---|---|---|
| Gang | Gik i normalt/hurtigt tempo i længere perioder (op til 8 timer), på trapper og ujævnt terræn. | Maksimalt 100-300 meter på en god dag, meget langsomt og usikkert på ujævnt terræn. | Ja |
| Løft/Bæring | Løftede tunge genstande (kufferter, 10 rammer dåsesodavand, arbejdsudstyr, el-løbehjul) uden besvær. | Kan løfte/bære 5-10 kg på en god dag, mindre på en dårlig dag. Kan ikke løfte tunge ting. | Ja |
| Bevægelighed | Bukkede sig forover og til siden, hoppede ned fra stenkant, sad på hug/knæ uden besvær. | Kan ikke bøje sig fremover/bagover/til siden pga. stivhed/låsning. Kan ikke ligge på knæ eller sidde på hug pga. smerter. | Ja |
| Kørsel | Kørte bil i flere timer om dagen, også lange ture (f.eks. 435 km til udlandet). | Kører kun bil, når det er nødvendigt, og længere ture medfører smerter dagen efter. | Ja |
| Arbejde | Varetog erhverv som professionel i mere end 12 timer på observationsdage. | Arbejder 3-4 timer om ugen som selvstændig. | Ja |
Klageren anførte, at observationerne var øjebliksbilleder, der ikke afspejlede hans samlede helbredstilstand, og at han ofte valgte at udføre smertefulde aktiviteter af hensyn til familie. Han bestred, at hans oplysninger var urigtige, og henviste til, at han løbende havde informeret PFA om sin situation og selvstændige virksomhed.
Nævnet har gennemgået sagen og det fremlagte observationsmateriale, herunder fotos og udvalgte dele af videomaterialet. Det konstateres, at klagerens generelle erhvervsevne er væsentligt bedre, end han har oplyst til selskabet.
Klageren, født i 1970'erne, blev i 2009 diagnosticeret med en medfødt ryglidelse. Selskabet har udbetalt helbredsbetingede ydelser og præmiefritagelse fra 1. januar 2010 til 1. december 2019. Selskabet stoppede udbetalingerne pr. 1. december 2019 og ophævede erhvervsevnetabsforsikringen med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad.
Nævnet finder, at selskabet i en situation som denne skal bevise, at der er indtruffet en bedring i klagerens forhold, som medfører, at han ikke længere har et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Selskabet har bevist, at klagerens erhvervsevne efter den 1. december 2019 ikke længere er nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har standset udbetalingen af helbredsbetingede ydelser og stoppet præmiefritagelsen efter denne dato.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren under observationerne ses være aktiv i mange timer på hinanden efterfølgende dage, hvor han foretager forskellige aktiviteter, herunder ophold i forlystelsespark/indkøbscenter, kørsel i bil over længere strækninger og varetagelse af sit erhverv i flere timer. Han ses endvidere bære/løfte forskellige genstande, bukke sig forover og til siden, hoppe ned fra en stenkant og sætte sig i hugsiddende stilling. Klageren synes på videomaterialet i flere tilfælde at bevæge sig ubesværet, eksempelvis ved løft af tunge genstande og foroverbøjninger.
Nævnet har i tidligere kendelser accepteret, at en fremadrettet ophævelse af en forsikringstagers forsikring, der dækker erhvervsevnetab, kan ske i særlige tilfælde. En sådan ophævelse, med henvisning til illoyal adfærd og tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser, kræver en vis grovhed i adfærden og betydelige beviskrav. Nævnet henviser til sine afgørelser i sagerne 92901 og 94121.
Nævnets flertal finder, efter en samlet vurdering af oplysningerne i observationsmaterialet om klagerens aktivitetsniveau sammenholdt med hans oplysninger herom, at selskabet ikke har bevist, at klagerens adfærd har en sådan grovhed, at selskabet har handlet så groft illoyalt, at selskabet kan ophæve klagerens erhvervsevnetabsforsikring. Mindretallet finder, at observationsmaterialet er tilstrækkeligt bevis for, at klagerens adfærd er af en sådan grovhed, at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringen, idet der er betydelige uoverensstemmelser mellem klagerens besvarelse af funktionsskemaer og det observerede funktionsniveau.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Selskabet, PFA Pension, skal anerkende, at det ikke kan ophæve klagerens erhvervsevnetabsforsikring. Klageren får i øvrigt ikke medhold, og klagegebyret tilbagebetales.
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen undersøgt 85 sager om erhvervsevnetab, som er hjemvist til AES. AES inddrager resultatet af undersøgelsen i sit videre arbejde.


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende ophævelse af en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne. Forsikringstageren, der i 1997 var udsat for en arbejdsulykke, har siden 1998 modtaget dækning for tab af arbejdsevne, som i 2002 blev anerkendt som varig af PFA efter tilkendelse af førtidspension fra kommunen.
Klageren pådrog sig et åbent lårbensbrud i 1997 og gennemgik flere operationer. Han blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juni 2002, baseret på et bredt materiale, herunder Førtidspensionsskema D, der beskrev varige smerter og betydelig nedsættelse af arbejdsevnen. PFA vurderede i 2002 klagerens erhvervsevne nedsat i dækningsberettigende grad og ændrede den midlertidige invalidepension til varig.
En kvinde skal tilbagebetale erhvervsevnetabserstatning efter en markant indtægtsstigning i et fleksjob, som hun burde have indset påvirkede hendes ydelser.
Nævnet har på et møde i februar 2022 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.
Efter ca. 15 års udbetalinger sendte PFA i 2017 opfølgnings- og funktionsskemaer til klageren. I oktober 2018 meddelte PFA, at de ville standse udbetalingerne og ophæve forsikringsdækningen pr. 1. november 2018 og 1. december 2018. Begrundelsen var, at overvågningsmateriale fra august-september 2018 viste, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne. PFA henviste til, at klageren ikke brugte krykker/stok under observationerne, bevægede sig upåfaldende, og udførte aktiviteter som at skifte sko ubesværet, gå længere vandreture i ujævnt terræn, køre bil over lange distancer, handle ind og færdes i shoppingcentre, hvilket var uforeneligt med hans oplyste funktionsniveau.
Klageren påstod, at PFA ikke var berettiget til at standse dækningen eller ophæve forsikringen, og krævede genoptagelse af sagen samt dækning fra 1. november 2018. Han anførte, at hans helbredstilstand var forværret grundet slitage over 20 år, og at overvågningsmaterialet var øjebliksbilleder, der ikke afspejlede hans generelle aktivitetsniveau eller behov for hvile. Han forklarede, at turen til vandfaldet var en usædvanlig aktivitet, der medførte smerter. Han fastholdt, at hans oplysninger om brug af hjælpemidler efter behov var korrekte, og at selskabet ikke havde godtgjort en bedring i hans helbredstilstand, der kunne berettige ophør af dækningen. Klageren henviste til fast ankenævnspraksis, der kræver, at selskabet godtgør en bedring for at ophæve dækning efter langvarige udbetalinger. Han bestred, at der var tale om svigagtige oplysninger, og henviste til, at selskabet i 2002 tilkendte dækning med viden om hans begrænsninger.
PFA fastholdt, at klageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger og tilsidesat sin loyale samarbejds- og oplysningspligt. De mente, at observationerne var repræsentative for klagerens faktiske aktivitets- og funktionsniveau, som var markant højere end det oplyste. PFA afviste klagerens forklaring om, at aktiviteterne var usædvanlige eller medførte øgede gener, og henviste til, at klageren ikke blev observeret med hjælpemidler. PFA argumenterede, at den manglende brug af krykker/stok, de lange vandreture og bilkørsel, samt ubesværet skift af sko, var eksempler på tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser. PFA fastholdt, at de havde løftet bevisbyrden for, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad, og at der var grundlag for at ophæve forsikringen.

Sagen omhandler en forsikringtagers krav om udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne under en pensionsordning hos P...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende ophør af udbetalinger for tab af erhver...
Læs mere