Klage over forældelse af krav vedrørende overførsel af midler fra udjævningskonto i forbindelse med omlægning af pensionsordning

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på omfattende korrespondance mellem parterne, herunder mails fra klageren og selskabet dateret fra november 2015 til april 2019, samt selskabets interne klageråds afgørelse af 4. marts 2016. Der er fremlagt en depotopgørelse for klagerens gamle tidspensionsaftale, som viser overførsler fra udjævningskontoen. Den centrale post i udjævningskontoen er:

Desuden er der fremlagt et orienteringsark fra selskabet vedrørende "Tidspension", som beskriver produktets virkemåde, herunder opsparings- og udbetalingsperioder samt garantier.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle krav på yderligere overførsel fra "Tidspensionen" er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 3. marts 2019.

Nævnet henviser til den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, som fastsætter en generel forældelsesfrist på tre år for pengekrav, medmindre andet er bestemt. Denne frist suppleres af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, der specifikt regulerer forældelse af krav mod forsikringsselskaber og ligeledes fastsætter en treårig frist. Klagerens "Tidspension" blev opgjort og overført til en ny pensionsordning den 23. december 2015.

Klageren modtog en opgørelse fra selskabet via mail den 6. januar 2016, hvoraf det fremgik, at et beløb på 102.583 kr. var overført fra udjævningskontoen til selskabets sikkerhedskonto. Nævnet vurderer, at klageren senest den 6. januar 2016 var bekendt med de faktiske omstændigheder, der dannede grundlag for hans krav om godtgørelse af beløbet på 102.583 kr. Den 3-årige forældelsesfrist skal derfor regnes fra denne dato.

Da klagen blev indbragt for nævnet den 3. marts 2019, er den indgivet efter udløbet af den 3-årige forældelsesfrist, som udløb den 6. januar 2019. Nævnet bemærker desuden, at klageren i en mail af 7. januar 2016 specifikt anmodede om en specifikation af, hvordan de 102.583 kr. var fratrukket udjævningskontoen og overført til sikkerhedskontoen, hvilket yderligere underbygger hans kendskab til forholdet på dette tidspunkt.

På baggrund heraf kan nævnet ikke pålægge selskabet at godtgøre klageren et yderligere beløb. Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til, om klagerens krav på godtgørelse i øvrigt ville have været berettiget, da kravet er forældet.

Selskabets påstande og argumenter

Danica Pension afviser klagen og anfører, at klagerens krav er forældet i henhold til den almindelige 3-årsregel i Forsikringsaftaleloven § 29. Selskabet påpeger, at klageren har været bekendt med sit krav siden mindst 2016.

Danica forklarer, at den ene police (...921) var en markedsrenteordning med garanti, hvilket begrænsede offensive investeringer og dermed påvirkede afkastet. Den anden police (...547) var i et kontorentemiljø, som typisk giver lavere afkast med en variabel rente på 1,8 % før pensionsafkastskat. Selskabet oplyser, at de løbende har sendt ændringsmeddelelser og 'Kort overblik' for at informere om garantien og vilkårene. Danica havde desuden tilbudt klageren en omlægning af police ...547 til markedsrente med en forhøjelse af opsparingen i maj 2013, hvilket klageren ikke benyttede sig af.

Vedrørende forsikringsdækningerne anfører Danica, at disse dækninger (herunder opsparingssikring og invaliderente) blev opretholdt, da selskabet ikke modtog en opsigelse fra klageren. De faktiske omkostninger til forsikringsdækning var ifølge Danica væsentligt lavere end klagerens påstande.

Danica medgiver, at henvendelser fra kunder naturligvis skal besvares, men fastholder, at klageren var behørigt oplyst om produkterne via dokumentation. Selskabet argumenterer for, at deres forsøg på at forklare afslaget på kompensation ikke kan begrunde en genoplivning af et allerede forældet krav eller midlertidigt suspendere forældelsesfristen.