Sag om afslag på invalideydelse trods stressrelaterede symptomer og kommunalt tilskud

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Liv og Pension A/S vedrørende udbetaling af invalideydelse under en invaliditetsforsikring. Klageren, en selvstændig erhvervsdrivende i 60'erne, har siden 2009 oplevet et væsentligt reduceret funktionsniveau som følge af stressrelaterede symptomer, herunder træthed, koncentrationsvanskeligheder, nedsat energi og manglende overblik. Han har tidligere haft depressive episoder i 1998 og 2009.

Sagens Baggrund og Klagerens Påstand

Klageren har en invaliditetsforsikring, der dækker den generelle erhvervsevne, og det er enighed om, at erhvervsevnen skal være nedsat til 1/3 eller mindre af fuld erhvervsevne for at berettige til ydelse. Klageren arbejder ca. 10 timer om ugen i sin selvstændige virksomhed og tjener under 1/3 af, hvad han kunne have tjent som fuldt erhvervsdygtig. Han mener, at hans erhvervsevnetab er mindst 2/3, og at han derfor er berettiget til invalideydelse.

Klagerens advokat henviser til lægelige akter, herunder en psykiatrisk speciallægeerklæring fra 15. marts 2017, der beskriver kognitive forstyrrelser, øget trætbarhed og langsomt arbejde, samt en neuropsykologisk undersøgelse fra 19. november 2014. Det anføres, at den psykiatriske erklæring er mest relevant, da klagerens gener skyldes psykisk belastning og ikke hjerneskade. Klageren har desuden siden 20. marts 2017 modtaget kommunalt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, idet hans arbejdsevne er vurderet væsentligt og varigt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 g.

Selskabets Afvisning og Argumenter

Alm. Brand har afvist at udbetale invalideydelse til klageren ved afgørelser af 1. maj 2017, 21. september 2017 og 12. juni 2018. Selskabet har udbetalt invaliderente og ydet præmiefritagelse fra 15. april 2015 til 1. maj 2017, men er herefter overgået til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, da de mener, at hans tilstand er stationær, og at der ikke er dokumentation for, at den generelle erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder.

Selskabet anfører, at vurderingen af den generelle erhvervsevne primært beror på en medicinsk vurdering af forsikredes evne til at arbejde i ethvert passende erhverv, uden hensyn til faggrænser eller uddannelse. De fremhæver, at den neuropsykologiske undersøgelse ikke viser tegn på nedsat hukommelse, og at klageren generelt har et godt kognitivt funktionsniveau. Alm. Brand bestrider, at den kommunale vurdering af arbejdsevnen kan sidestilles med forsikringens vurdering af erhvervsevnen, da kriterierne er forskellige. De påpeger, at der ikke er foretaget en relevant arbejdsprøvning inden for det brede arbejdsmarked, og at klagerens nuværende selvstændige virksomhed ikke optimalt tilgodeser hans skånehensyn, da den kræver koncentration og overblik. Selskabet mener, at der findes talrige arbejdsfunktioner på det brede arbejdsmarked, der er forenelige med klagerens helbred, og som ville give mulighed for at arbejde flere timer.