PFA Pension: Afvisning af invalidesum på grund af manglende dokumentation for varigt erhvervsevnetab

En forsikringstager har en erhvervsevnetabsforsikring hos PFA Pension og klager over selskabets afvisning af at udbetale invalidesummen og yde indbetalingssikring til hans ratepension. Dækningen omfatter udbetaling af en engangssum, hvis erhvervsevnen varigt nedsættes med mindst 2/3, og nedsættelsen har varet uafbrudt i mindst et år.

Klageren pådrog sig et brud på højre underarm i august 2015 og et brud på 8. brysthvirvel i april 2016 efter et fald. Han fik desuden diagnosen epilepsi i foråret 2016, som nu er velbehandlet. Klagerens advokat anfører, at hans indtjeningsevne og helbredsmæssige erhvervsevne er varigt nedsat til minimum 1/3, hvilket er dokumenteret gennem årsopgørelser, lønsedler og en arbejdsprøvning i et supermarked, hvor han maksimalt kunne arbejde 12 timer om ugen.

Klageren blev visiteret til fleksjob pr. 15. juli 2017 og tiltrådte et fleksjob pr. 1. december 2017 med en ugentlig arbejdstid på 10 timer og en effektivitetsprocent på 25 %. Han fremhæver desuden et brev fra PFA af 8. marts 2018, hvor selskabet angiveligt anerkendte, at hans erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad.

PFA Pension fastholder sin afvisning og anfører, at klageren ikke har godtgjort, at hans erhvervsevne er varigt nedsat med mindst 2/3. Selskabet forklarer, at formuleringen i brevet af 8. marts 2018 var en beklagelig skrivefejl (et manglende "ikke"), som blev berigtiget i et senere brev af 1. juni 2018. PFA lægger vægt på, at der ikke er objektive lægelige holdepunkter for en så alvorlig nedsættelse, og at ikke-helbredsmæssige forhold som sociale begrænsninger, lav egenomsorg og alkoholoverforbrug også påvirker klagerens erhvervsevne.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er varigt nedsat med mindst 2/3. Nævnet kan derfor ikke kritisere PFA Pensions afvisning af at udbetale invalidesummen og yde indbetalingssikring på klagerens ratepension.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Klageren er alene arbejdsprøvet i et job, der indebar en vis fysisk belastning, og som derfor næppe har været optimalt i forhold til hans skånebehov.
• Selvom klagerens gener fra ryggen og højre arm giver ham funktionsmæssige begrænsninger, er det ikke bevist, at disse gener er af en alvor, der forhindrer ham i at arbejde mere end 1/3 af normal arbejdstid under iagttagelse af relevante skånehensyn.