Sag om brandskade: Tvist om totalskade, grov uagtsomhed og erstatningsopgørelse

Nævnet har truffet afgørelse i sagen som følger:

Bygningsskaden

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at selskabets kalkulationer af skaden eller tilbudsindhentningen er mangelfuldt opgjort. Nævnet har blandt andet lagt vægt på selskabets oplysning om, at kalkulationerne bygger på listepriser fra en prisdatabase, der bruges til overslagskalkulation af tilbud og budgetter inden for bygge- og anlægsbranchen, og at tilbud er indhentet på baggrund af foretagen opmåling på forsikringsstedet.

Efter en gennemgang af de fremlagte fotos og plantegning kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har fastsat skadegraden for huset som et hele. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at huset ikke er opdelt i litra i forsikringspolicen eller i BBR. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at huset er en sammenhængende boligenhed. At huset består af to bygninger, som er sammenbygget ved en mellembygning, kan ikke medføre et andet resultat.

Teknisk bistand

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at erstatningsopgørelsen eller selskabets sagsbehandling har krævet antagelse af en byggerådgiver. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens byggetekniske bistand i forbindelse med skadesopgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 1, som fastslår, at den sikrede ikke gyldigt kan aftale, at han ikke må lade sig bistå af andre, men at udgiften til bisidder som udgangspunkt skal betales af forsikringstageren selv, medmindre udgifterne er rimelige og nødvendige.

Grov uagtsomhed

Nævnets flertal udtaler: Efter en samlet vurdering finder flertallet, at selskabet har bevist, at klagerens undladelse af at slukke lampen har indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed. Flertallet finder derfor, at selskabet har været berettiget til at afkorte i erstatningen som sket. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2, som giver selskabet ret til at nedsætte erstatningen, hvis sikrede fremkalder forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed. Flertallet har blandt andet lagt vægt på, at det ved brandundersøgelsen blev konstateret, at lampen var anbragt cirka 15 cm fra kældertrappen og var delvis rettet mod trappen og noget tekstil. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at en dunk og bakke med terpentin var placeret henholdsvis ca. 1 meter og ca. 40 cm fra brandstedet, og at der blev indsamlet prøver af brandbar væske under trappen. Flertallet har også lagt vægt på, at klageren ikke arbejdede i kælderen, da branden opstod, men havde forladt huset.

Nævnets mindretal udtaler: Mindretallet finder efter en samlet vurdering, at selskabet ikke har bevist, at klagerens undladelse af at slukke lampen har indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed. Selskabet har derfor ikke været berettiget til at afkorte i erstatningen som sket. Mindretallet har blandt andet lagt vægt på, at en dunk og bakke med terpentin var placeret henholdsvis ca. 1 meter og ca. 40 cm fra brandstedet, og at den nærmere placering af tekstil/klude og årsagen til forekomst af brandbar væske under trappen ikke er oplyst. Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at arbejdslamper til at stille på gulvet forhandles af ethvert byggemarked til "gør det selv" projekter, og at klageren ikke er professionel håndværker og dermed ikke kan anses for at have særligt kendskab til risikoen for brandfare som følge af varmestråling. Det forhold, at klageren efter branden har modtaget et bødeforlæg for overtrædelse af Beredskabsloven § 71, nr. 1, kan ikke tillægges selvstændig betydning ved afgørelsen af det forsikringsretlige spørgsmål i denne sag, jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 872.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Fradrag i løsøreerstatningen

Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper påhviler forsikringstageren at bevise størrelsen og rigtigheden af et fremsat krav. Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatningen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har kunnet bevise genstandenes alder i form af købskvitteringer eller lignende.

Renter

Nævnet lægger til grund, at selskabet har modtaget lister og billeder vedrørende beskadiget indbo i oktober 2017 fra klageren og kontoudtog den 10/11 2017. Selskabet har under sagens behandling ved nævnet anerkendt at forrente erstatningen fra den 24/11 2017. Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har forrentet løsøreerstatningen fra 14 dage efter modtagelsen af kontoudtog. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke havde dokumentation for sine krav, og at selskabet har prøvet på at understøtte klagerens krav ved at bede om kontoudtog. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2, som fastslår, at forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse.

Retshjælpsdækning

Nævnet finder, at klageren ikke har anført omstændigheder eller fremlagt bevisligheder, der giver udsigt til, at en eventuel retssag om erstatningsfastsættelsen vil føre til et mere gunstigt resultat for klageren. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til at føre retssag mod selskabet.

Samlet afgørelse

Klageren får ikke medhold i sine påstande. Da selskabet efter sagens indbringelse for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav, tilbagebetales klagegebyret.