Skandia Link: Afslag på udbetaling af invaliderente efter ophør af midlertidig erhvervsevnetabsdækning

Nævnet har foretaget en samlet vurdering af sagen og konkluderer, at selvom klagerens erhvervsevne er påvirket i ikke ubetydelig grad, er det ikke godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.

Nævnet har især lagt vægt på:

• De lægelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at klagerens tilstand har været stabil siden september 2016.
• At klageren siden begyndelsen af februar 2017 har varetaget et job på 19 timer om ugen, og senere har øget sin arbejdstid til 24 timer om ugen.

Klagerens anførsler om hendes helbredsgener, den faktiske effektivitet i arbejdstiden og behovet for pauser kan ikke føre til et andet resultat i nævnets vurdering.

Klageren modtog midlertidige ydelser frem til den 1. maj 2016, hvorefter selskabet overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne. Forsikringen berettiger til ydelser ved en nedsættelse af erhvervsevnen med halvdelen eller derover.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren påstår principalt, at hendes erhvervsevnetab også efter den 1. maj 2016 er nedsat med mindst halvdelen, og at selskabet derfor fortsat skal udbetale erstatning med tillæg af renter. Hun gør gældende, at hun har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende erhvervsevnenedsættelse i perioden frem til forsikringens ophør den 1. oktober 2016. Subsidiært påstår hun stadfæstelse af den tidligere kendelse med pålæg til Skandia om at indhente yderligere speciallægeerklæringer til belysning af hendes helbredstilstand.

Klageren anfører, at hendes helbredsmæssige tilstand, herunder diagnoser som polyartrose, seronegativ artrit, afklemningssyndrom i skulderen, samt følger efter en brystrygforvridning (marts 2012) og en ankelskade (januar 2016), forhindrer hende i at bestride et job med en arbejdstid på ca. 18-20 timer om ugen. Hun henviser til lægelige oplysninger og lønstatistikker, der viser, at hun ikke kan tjene mere end halvdelen af, hvad der er almindeligt for sammenlignelige fuldtidsarbejdsdygtige personer. Hun mener, at hendes tidligere arbejdsprøvning på arbejdspladsen bør anerkendes som relevant afklaring af erhvervsevnen.

Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at klageren ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne i perioden fra den 1. maj 2016 og frem til forsikringens ophør den 1. oktober 2016 har været nedsat med halvdelen eller derover. Selskabet anfører, at klagerens tilstand i betydelig grad beror på selvrapporterede og ikke objektivt verificerbare gener, og at de stillede diagnoser ikke i sig selv udgør et funktionstab, der medfører en dækningsberettiget nedsættelse af erhvervsevnen. Selskabet mener, at klageren ikke er arbejdsprøvet i forhold til det brede arbejdsmarked, og at hendes manglende afklaring i kommunalt regi skyldes klagerens egne valg. Selskabet har desuden anført, at da forsikringsforholdet ophørte den 1. oktober 2016, har Skandia ingen retlig interesse i at indhente oplysninger om klagerens nuværende helbredstilstand.