Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Skandia Link Livsforsikring A/S vedrørende selskabets standsning af udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra en erhvervsevnetabsforsikring pr. 1. oktober 2016.
Klageren, der lider af Morbus Crohn og har gennemgået flere operationer for en tyndtarmslæsion, herunder en fejloperation der resulterede i korttarmssyndrom, hævder, at hendes erhvervsevne er nedsat med mere end 50%. Hun har siden november 2014 været sygemeldt og har gradvist genoptaget arbejde på nedsat tid (først 19 timer, senere 24 timer ugentligt), men har fortsat modtaget fuld løn fra sin arbejdsgiver. Klageren ønsker, at hendes arbejdsgiver godtgøres for den fulde løn, da hun mener, at hendes faktiske arbejdstid og effektivitet er lavere end de oplyste timer på grund af hyppige toiletbesøg, træthed, hukommelsesbesvær og søvnforstyrrelser. Hun påpeger, at hendes primære problem er korttarmssyndromet efter fejloperationen, ikke Morbus Crohn eller nyresten.
Selskabet har bevilget midlertidig udbetaling i 15 måneder, hvilket er den maksimale periode for midlertidigt erhvervsevnetab. For længerevarende dækning kræver forsikringsbetingelserne, at den forsikredes generelle erhvervsevne er nedsat med 50% eller mere i ethvert erhverv, og at tilstanden er stabiliseret. Selskabet anfører, at klageren bærer bevisbyrden for dette. Skandia har afslået yderligere udbetaling, da de vurderer, at klagerens tilstand har været stabil siden september 2016, og at hun arbejder 19-24 timer om ugen, hvilket overstiger 50% af en normal fuldtidsarbejdstid (18,5 timer af 37 timer). Selskabet lægger vægt på, at der ikke foreligger tilstrækkelig medicinsk eller erhvervsmæssig dokumentation for et varigt erhvervsevnetab på 50% eller derover i ethvert erhverv, og at klageren selv har oplyst om social aktivitet og sport.
Klageren blev sygemeldt i november 2014 og har siden gennemgået flere operationer. Hun genoptog arbejde på 19 timer ugentligt i august 2016 og senere 24 timer ugentligt fra april 2018. Selskabet har indhentet journaloplysninger fra hospitalet, der bekræfter en stabil tilstand siden september 2016 og behov for skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, men uden præcis angivelse af omfanget. Jobcentret har tidligere afvist fleksjob, men er nu i gang med en ny afklaring af arbejdsevnen.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere Skandia Link Livsforsikring A/S's afslag på at yde dækning for tab af erhvervsevne efter den 1. oktober 2016. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.
Nævnet har foretaget en samlet vurdering af sagen og konkluderer, at selvom klagerens erhvervsevne er påvirket i ikke ubetydelig grad, er det ikke godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.
Nævnet har især lagt vægt på:
Klagerens anførsler om hendes helbredsgener, den faktiske effektivitet i arbejdstiden og behovet for pauser kan ikke føre til et andet resultat i nævnets vurdering.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.


Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Skandia Link Livsforsikring A/S, hvor klageren protesterer over selskabets standsning af udbetalingen af midlertidige helbredsbetingede ydelser fra en erhvervsevnetabsforsikring pr. 1. maj 2016.
Sagen har tidligere været behandlet af Ankenævnet for Forsikring under sagsnummer 90533, hvor der blev afsagt kendelse den 24. oktober 2018. I den tidligere kendelse fandt nævnet, at sagen var lægeligt utilstrækkeligt oplyst, og pålagde selskabet at indhente tre speciallægeerklæringer (reumatologisk, endokrinologisk og ortopædkirurgisk) for at belyse klagerens "nuværende" helbredstilstand.
Sagen blev genoptaget den 22. november 2018 efter anmodning fra selskabet, da det kom frem, at erhvervsevnetabsforsikringen var ophørt den 1. oktober 2016. Denne oplysning var ikke kendt af nævnet ved den oprindelige kendelse, hvilket havde ført til en forkert antagelse om, at forsikringen fortsat var i kraft. Dette ændrede den relevante vurderingsperiode for erhvervsevnetabet.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen undersøgt 85 sager om erhvervsevnetab, som er hjemvist til AES. AES inddrager resultatet af undersøgelsen i sit videre arbejde.
Klageren modtog midlertidige ydelser frem til den 1. maj 2016, hvorefter selskabet overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne. Forsikringen berettiger til ydelser ved en nedsættelse af erhvervsevnen med halvdelen eller derover.
Klagerens påstande: Klageren påstår principalt, at hendes erhvervsevnetab også efter den 1. maj 2016 er nedsat med mindst halvdelen, og at selskabet derfor fortsat skal udbetale erstatning med tillæg af renter. Hun gør gældende, at hun har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende erhvervsevnenedsættelse i perioden frem til forsikringens ophør den 1. oktober 2016. Subsidiært påstår hun stadfæstelse af den tidligere kendelse med pålæg til Skandia om at indhente yderligere speciallægeerklæringer til belysning af hendes helbredstilstand.
Klageren anfører, at hendes helbredsmæssige tilstand, herunder diagnoser som polyartrose, seronegativ artrit, afklemningssyndrom i skulderen, samt følger efter en brystrygforvridning (marts 2012) og en ankelskade (januar 2016), forhindrer hende i at bestride et job med en arbejdstid på ca. 18-20 timer om ugen. Hun henviser til lægelige oplysninger og lønstatistikker, der viser, at hun ikke kan tjene mere end halvdelen af, hvad der er almindeligt for sammenlignelige fuldtidsarbejdsdygtige personer. Hun mener, at hendes tidligere arbejdsprøvning på arbejdspladsen bør anerkendes som relevant afklaring af erhvervsevnen.
Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at klageren ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne i perioden fra den 1. maj 2016 og frem til forsikringens ophør den 1. oktober 2016 har været nedsat med halvdelen eller derover. Selskabet anfører, at klagerens tilstand i betydelig grad beror på selvrapporterede og ikke objektivt verificerbare gener, og at de stillede diagnoser ikke i sig selv udgør et funktionstab, der medfører en dækningsberettiget nedsættelse af erhvervsevnen. Selskabet mener, at klageren ikke er arbejdsprøvet i forhold til det brede arbejdsmarked, og at hendes manglende afklaring i kommunalt regi skyldes klagerens egne valg. Selskabet har desuden anført, at da forsikringsforholdet ophørte den 1. oktober 2016, har Skandia ingen retlig interesse i at indhente oplysninger om klagerens nuværende helbredstilstand.

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Skandia Link Livsforsikring A/S har standset udbetalingerne af h...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om udbetaling af erhvervsevnedækning fra Skandia Link Livsforsikring A/S som f...
Læs mere