PensionDanmark: Afvisning af udbetaling af engangsbeløb ved kritisk sygdom og pensionsopsparing

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der er omfattet af en arbejdsmarkedspension hos PensionDanmark, som dækker visse kritiske sygdomme og udbetaling af livsvarig alderspension. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at udbetale et engangsbeløb i forbindelse med kritisk sygdom og at udbetale hans pensionsordning som et engangsbeløb.

Sagens omstændigheder

• Klageren fik den 13. februar 2003 tre blodpropper.
• Selskabet afviste udbetaling af engangsbeløb ved kritisk sygdom, da klageren var overgået til alderspensionering.
• Den 5. januar 2014 anmodede klageren om at få overført sin pensionsopsparing til sin bankkonto.
• Selskabet afviste at udbetale klagerens indestående som et engangsbeløb med henvisning til blandt andet Pensionsbeskatningsloven § 29.

Klagerens påstande

• Klageren ønsker udbetalt 100.000 kr., da han mener, afslaget er ubegrundet.
• Han henviser til den lange sagsbehandlingstid og at et andet selskab har fordoblet beløbet for kritisk sygdom.
• Han anfører, at han blev tvunget til at sælge sit hus.

Selskabets argumenter

• Klageren påbegyndte udbetalingen af sin livsvarige alderspension den 1. juli 2000, da han var fyldt 60 år.
• Da klageren var overgået til alderspensionering på diagnosetidspunktet, var han ikke berettiget til udbetaling af engangsbeløbet ved visse kritiske sygdomme.
• Pensionen oversteg beløbsgrænsen for udbetaling som engangsbeløb i 2000 efter Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 3.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne for PKS Pension pr. 1. januar 2000, § 5, stk. 4.
• Selskabet henviste til § 23, stk. 2, 3. pkt. i forsikringsbetingelserne for PKS Pension pr. 1. januar 2003, samt § 15, stk. 11, 4. pkt. i PensionDanmarks forsikringsbetingelser pr. 1. januar 2016.
• Forsikringen ved visse kritiske sygdomme bortfaldt inden det tidspunkt, hvor det tidligst var muligt at påbegynde udbetalingen af alderspensionen efter reglerne i pensionsbeskatningsloven kapitel I.

Nævnet traf afgørelse i overensstemmelse med flertallets beslutning, og klageren fik derfor ikke medhold.