PFA Pension: Afslag på dækning for erhvervsevnetab efter trafikuheld

Klageren havde en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne i PFA Pension og klagede over selskabets afslag på at yde dækning for et anmeldt erhvervsevnetab. Selskabet anførte, at det ikke var dokumenteret, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Forsikringen gav ret til udbetaling af hele forsikringsydelser og hel præmiefritagelse, såfremt erhvervsevnen nedsættes med halvdelen eller mere på grund af sygdom eller ulykke, med en karenstid på 3 måneder.

Klagerens baggrund

Klageren, født i 1965, er kontoruddannet og arbejdede i samme virksomhed i mange år, indtil hun startede i et nyt ansættelsesforhold den 1. marts 2009. Den 6. juli 2009 var klageren passager i en bil, der blev påkørt bagfra. Hun blev efterfølgende sygemeldt grundet gener i form af bl.a. hovedpine, koncentrationsbesvær og svimmelhed, og hun blev afskediget den 31. maj 2010. Hun har efterfølgende været i kommunale praktikforløb samt i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, hvor hun den 1. januar 2014 blev ansat i fleksjob med 8 timer ugentligt.

Klagerens argumentation

Klagerens advokat argumenterede for, at klageren var berettiget til udbetaling af fuld invalidepension, subsidiært halv invalidepension, samt fuld præmiefritagelse, subsidiært halv præmiefritagelse. Advokaten fremhævede, at klageren var blevet bevilget fleksjob og efterfølgende ansat i et fleksjob 8 timer om ugen, og at hendes arbejdsmæssige formåen lå mellem 8-10 timer pr. uge. De fremlagte lægeerklæringer belyste klagerens varige gener efter ulykken den 6. juli 2009, hvilket ifølge advokaten betød, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3.

Selskabets argumentation

Selskabet anførte, at det fremgik af sagen, at klageren den 6. juli 2009 var udsat for et færdselsuheld, hvor hun som passager i en bil blev påkørt bagfra. Selskabet bemærkede, at der var diskrepans mellem ulykkens størrelse og det forholdsvis lange udtalte symptomforløb. Selskabet henviste til lægelige vurderinger, der viste, at klageren ikke fremtrådte smertepåvirket, og at der var symptomfiksering. PFA Pension bemærkede, at det hovedsageligt skyldtes klagerens hovedpine, at hun ikke kunne øge arbejdstiden, men at der ikke var fundet tegn på objektive koncentrationsvanskeligheder. Selskabet vurderede, at klageren kunne arbejde betydeligt mere, end arbejdsprøvningen havde vist, og at der var sociale/familiære omstændigheder, der kunne påvirke klagerens erhvervsevne.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med halvdelen eller mere. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde dækning ved tab af erhvervsevne. Det forhold, at Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet klagerens erhvervsevnetab til 60 %, kunne ikke føre til et andet resultat.