Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende afslag på udbetaling af invaliderente. Klageren har en pensionsforsikring med tab af erhvervsevne hos selskabet.
Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.
Nævnet lagde vægt på, at klagerens fleksjob i høj grad opfyldte de nødvendige skånebehov, og at det fremgik af speciallægeerklæringen, at klageren oplevede tiltagende smerter og træthed i løbet af en arbejdsdag, selvom arbejdsdagen kun var på fire timer. Nævnet lagde også vægt på, at klagerens timeantal i fleksjobbet var nedsat til 12 timer ugentligt.
På baggrund af sagens oplysninger fandt nævnet, at selskabet skulle anerkende, at klagerens erhvervsevne pr. 2/9 2013 var nedsat til 1/3 eller mindre. Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skulle derfor anerkende, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad pr. 2/9 2013, og skulle yde forsikringsdækning i overensstemmelse hermed. Allerede forfaldne beløb skulle forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.


Klageren har en livsforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at yde dækning ved varigt tab af erhvervsevne. Selskabet mener, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad og har stoppet udbetalingerne. Forsikringen dækker tab af erhvervsevne, hvis den nedsættes til 1/3 eller mindre, eller til mellem 1/2 og 2/3 for halve ydelser.
Klageren er uddannet traktormekaniker og klubpædagog og har haft forskellige jobs siden 1995. I december 2005 blev han vinterfyret og efterfølgende sygemeldt i 2006 på grund af slidgigt i knæet. Han har fået foretaget en knæoperation og senere indopereret en knæskalskomponent. Derudover har han Raynauds fænomen som følge af tidligere brud på underarmene.
Klageren ansøgte om invaliderente og fik midlertidige ydelser fra selskabet fra september 2006 til juli 2009. Han deltog i et afklaringsforløb, hvor hans arbejdsmarkedsperspektiver blev vurderet. Det fremgik, at hans helbredsmæssige begrænsninger vanskeliggjorde jobsøgningen, og at han havde svært ved både fysisk og teoretisk arbejde på grund af knæproblemer, Raynauds syndrom og ordblindhed.
En ny evaluering af seniorpensionsordningen viser, at ordningen er mere udbredt end først antaget, hvilket medfører højere offentlige udgifter og et fald i arbejdsudbuddet.
Den 17. januar 2025 afsagde Højesteret dom i en sag om en fleksjobber, der som følge af en arbejdsskade havde et indtægtstab på lidt under 10 %.
Afklaringsforløbet blev efterfulgt af en virksomhedspraktik, hvor klageren arbejdede som chauffør. Han blev efterfølgende bevilget flexjob fra maj 2009. Kommunen vurderede, at hans arbejdsevne var nedsat på grund af knæproblemer og Raynauds fænomen. Selskabet har indhentet lægelige oplysninger, herunder en generel helbredsattest og en speciallægeerklæring, der beskriver klagerens helbredstilstand og funktionsniveau.
Klagerens advokat argumenterer for, at betingelserne for udbetaling af invaliderente er opfyldt, da klagerens erhvervsevne er nedsat med mere end 50%. Selskabet fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad, og at han kan varetage et ikke-knæbelastende arbejde.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Velliv, Pension og Livsforsikring A/S vedrørende selskabets afvisni...
Læs mere
Klageren har en livsforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at yde dækning ved ta...
Læs mere