Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en pensionsordning hos Danica Pension og klagede over, at selskabet afviste, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettiget omfang. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og udbetalt midlertidige ydelser fra karensperiodens ophør den 18/4 2012 til den 1/3 2013, men afviste yderligere udbetaling med henvisning til, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget omfang.
Pensionsordningen gav ret til invalideydelser og præmiefritagelse, hvis forsikredes erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke mistes med mindst halvdelen. Der gjaldt en karensperiode på 3 måneder.
Klageren, født i 1952, var uddannet smed og zoneterapeut. Han havde arbejdet som smed frem til år 2000 og efterfølgende som antennemontør. Siden 2003 havde han været selvstændig med drift af et bogantikvariat. Grundet tiltagende smerter blev han sygemeldt den 18/1 2012. I april 2012 overgik han til halv efterløn.
Ved skadeanmeldelse modtaget den 27/5 2010 anmeldte klageren, at hans erhvervsevne var nedsat som følge af synotitis og skade på bruskskiven i sit ene knæ. Det fremgår af anmeldelsen, at klagerens første sygedag var den 5/2 2009. Klagerens læge udfyldte en lægeattest ved nedsat erhvervsevne den 26/1 2010. Selskabet afviste dækning ved brev af 18/6 2010 og igen ved brev af 27/7 2010.
Ved skadeanmeldelse modtaget den 25/1 2012 anmeldte klageren, at hans erhvervsevne var nedsat som følge af væsentlig nedsat følelse i højre fod og ben, dårligt knæ, dårligt ankelled og nedsat balance i benet. Klageren oplyste, at hans ugentlige arbejdstid indtil uarbejdsdygtigheden var 40 timer om ugen med en bruttoindtægt på 15.000 kr. om måneden, og at han den 18/1 2012 genoptog sit arbejde 10 timer om ugen. Klageren har endvidere oplyst, at hans arbejdsopgaver bestod af kontorarbejde, ledelse, salgsarbejde og kørsel. Det fremgår i øvrigt af sagen, at klageren også tømte dødsboer, og at han grundet smerter har måtte ophøre med dette.
Parterne har fremlagt en række lægelige akter, som nævnet har gennemgået.
Klageren anførte i klageskemaet modtaget den 14/1 2014, at han ønskede udbetaling af tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling, da han var selvstændig og ikke længere havde mulighed for at udføre sit arbejde 100%.
Selskabet fastholdt, at klageren ikke var berettiget til udbetaling ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling, idet hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget omfang, jf. forsikringsbetingelserne.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen. Derfor havde klageren ikke ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne eller ret til præmiefritagelse efter den 1/3 2013.
Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.



Klageren, født i 1970'erne og tidligere selvstændig håndværker, klager over Danica Pensions standsning af udbetaling af helbredsbetingede ydelser pr. 1/8 2017. Klageren havde en pensionsordning i Danica Pension.
Klageren kom til skade den 7/1 2015 og pådrog sig et brud i venstre overarm/skulder. Hun har efterfølgende været igennem to operationer og har solgt sin virksomhed. Hun er tilkendt fleksjob på 12-14 timer om ugen fra 1/4 2017.
Danica Pension udbetalte midlertidige ydelser og bevilligede præmiefritagelse fra karensperiodens udløb den 7/4 2015 til den 1/8 2017.
Klageren ønsker, at Danica Pension anerkender, at hun har mistet 50 % eller derover af sin generelle erhvervsevne, og at hun derfor er berettiget til præmiefritagelse samt udbetaling for erhvervsevnetab. Hun henviser til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet hendes tab af erhvervsevne til 50 %.
Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.
Patienter behandlet på afsnit C og D i Regionspsykiatrien Randers mellem 2017 og 2024 kan have ret til erstatning for mangelfuld behandling.
Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkeligt grad til, at hun er berettiget til udbetaling ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling. Selskabet vurderer, at klageren bør kunne varetage et ikke skulderbelastende arbejde på over halv tid og opretholde en indtjening på mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for personer med samme alder, uddannelse og fra samme egn. Selskabet lægger vægt på en speciallægeerklæring, der viser, at klageren kan fremadføre armen til 170 grader og sideføre til 100 grader, og at der ikke er konstateret muskelsvind. Selskabet anfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse ikke kan sidestilles med Danica Pensions vurdering af erhvervsevnen, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blandt andet tager udgangspunkt i kundens tidligere indtægt i eget erhverv, ligesom der kan indgå sociale hensyn.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en pensionsordning i Danica Pension, og som klager over, at selskabet h...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Danica Pensions afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetaling v...
Læs mere