PFA Pension nægter fuld invalidepension trods førtidspension og klager over brud på tavshedspligt

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der er omfattet af en firmapensionsordning i PFA Pension, og som via sin faglige organisation klager over, at selskabet ikke vil anerkende et tab på 2/3 af erhvervsevnen. Klageren, født i 1956 og ufaglært, er tilkendt førtidspension fra 1/4 2011. PFA Pension har anerkendt en nedsættelse af erhvervsevnen på mellem halvdelen og en tredjedel.

Selskabet begrunder sin afvisning med en tidligere ankenævnssag vedrørende samme person i et andet selskab, hvor det blev vurderet, at klageren ikke havde mistet 2/3 af sin erhvervsevne. Klagerens daværende advokat har påpeget, at selskabet kun kan have denne viden, fordi et nævnsmedlem fra PFA Pension har delt fortrolige oplysninger fra et nævnsmøde, hvilket potentielt udgør et brud på tavshedspligten.

PFA Pension anfører, at de modtog ansøgningsskema og lægeattest i 2003, hvorpå de tilkendte halv invalidepension. Efter en revurdering i oktober 2003 blev udbetalingen ændret til fuld invalidepension fra 7. november 2002 til 1. juni 2003 baseret på en vurdering af erhvervsevnen inden for nuværende erhverv. Herefter vurderede PFA Pension, at klagerens generelle erhvervsevne kun var nedsat med halvdelen. Selskabet fastholder denne vurdering i breve fra 2010 og 2011.

Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1, der pålægger den sikrede at give alle relevante oplysninger. PFA Pension mener, at klageren har forsømt sin oplysningspligt ved ikke at informere om de tidligere ankenævnsafgørelser. PFA Pension blev opmærksom på klagerens tidligere sager via en liste fra Ankenævnet og kontaktede Topdanmark for at bekræfte identiteten.

PFA Pension begrunder den halve invalidepension med, at klagerens sygdom startede i 2002, da en tung tragt faldt ned over hans venstre arm. Lægen forventede dengang, at klageren ville genvinde erhvervsevnen helt eller delvist. Speciallægeerklæringer fra 2003 indikerer en betydelig nedsættelse af arbejdsevnen, men også mulighed for ikke-fysisk arbejde. Kommunale akter fra 2006-2008 viser, at klageren har deltaget i arbejdsprøvninger med varierende succes.

Klagerens faglige organisation anfører, at PFA Pension har brudt tavshedspligten ved at videregive oplysninger fra Ankenævnet internt i selskabet. De mener, at klageren ikke var forpligtet til at oplyse om verserende sager fra andre selskaber, og at samtykkeerklæringen kun gjaldt indtil PFA Pension havde bedømt kravet. Organisationen fremhæver nye lægelige oplysninger, der understøtter en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen inklusiv de lægelige og kommunale akter, at klageren ikke har godtgjort at have mistet 2/3 af sin erhvervsevne. Derfor finder nævnet ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse, og klageren får ikke medhold.