Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod PFA Pension, efter at selskabet afviste at udbetale en invalidesum. Klageren havde tegnet en livsforsikring via sit pengeinstitut, og klagede over selskabets afvisning af at udbetale invalidesum i forbindelse med hans anmeldte erhvervsevnetab.
Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad. Ifølge forsikringen var klageren berettiget til udbetaling, hvis hans generelle erhvervsevne varigt var nedsat til en tredjedel eller derunder på grund af sygdom eller ulykkestilfælde.
Klageren, født i 1964, havde arbejdet som træindustriarbejder siden 1986. Han anmeldte i juni 2010, at han siden december 2009 havde været sygemeldt på grund af dobbeltsidig tennisalbue samt smerter i nakke, skuldre og ryg. Han havde tidligere haft en årlig bruttoløn på 270.000 kr. og var i et arbejdsprøvningsforløb med tre timers daglig arbejdstid.
En lægeattest fra juni 2010 angav, at klagerens sygdom skyldtes gentagne ensformige arbejdsbevægelser, og at han modtog akupunktur og fysioterapi. Han kunne ikke længere skifte skruer/møtrikker, foretage samme bevægelser hele dagen, løfte eller stable spånplader eller udføre arbejde over skulderhøjde.
PFA Pension afviste udbetaling i juli 2010, da de mente, at klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat med to tredjedele. Denne afgørelse blev fastholdt i januar 2011, hvorefter sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring.
Til vurdering af klagerens erhvervsevne havde selskabet modtaget lægelige og kommunale sagsakter. En helbredsattest fra marts 2010 beskrev klagerens sygehistorie, herunder mikroskopisk hæmaturi, allergi, luftvejsproblemer (astma), tennisalbue og smerter i fingrene. Han kunne ikke løfte tunge ting, klare rotationsbevægelser i albuen eller sidde ret længe på grund af smerter.
En undersøgelse fra en arbejdsmedicinsk klinik i maj 2010 konkluderede dobbeltsidig tennisalbue og cervikobrakialt syndrom. Klinikken vurderede, at klagerens arbejde havde bidraget til udviklingen af disse lidelser, men understregede, at der var tale om godartede lidelser, der ofte kunne gå over med tiden.
Klageren deltog i et beskæftigelsesafklaringsforløb fra maj til juli 2010. Rapporten fra dette forløb viste, at klageren havde mange begrænsninger og smerter, og at han havde svært ved at udføre både fin- og grovmotoriske opgaver. Han kunne ikke udføre opgaver med træk, skub og løft, og fastlåst monotont arbejde forværrede hans smerter.
En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra august 2010 vurderede, at klagerens belastninger som træindustriarbejder var relevante for udviklingen af dobbeltsidige tennisalbuer og muskulære smerter i nakke/skulderåget. Speciallægen forventede fortsatte smertegener, men anbefalede opretholdelse af dagligdags aktiviteter og brug af smertestillende medicin.
En reumatologisk speciallægeerklæring fra september 2010 konkluderede, at klageren havde klinisk tennisalbue i højre side, som var hans mest dominerende helbredsproblem. Tilstanden var svær at behandle, og der var stor sandsynlighed for, at den ville blive kronisk. Speciallægen anbefalede aflastning af armene og jobfunktioner, der ikke belastede armene. Arbejdsevnen blev skønnet til at være væsentligt og varigt reduceret.
Klageren blev tilkendt førtidspension pr. 1/1 2011. Industriens Pension havde ligeledes vurderet, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med to tredjedele, hvilket gav ret til præmiefritagelse, invalidesum og invalidepension.
I sin klage til Ankenævnet anførte klageren, at han ikke kunne varetage nogen funktioner på arbejdsmarkedet, heller ikke med støtte eller skånehensyn. PFA Pension fastholdt, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad, og at arbejdsprøvningen ikke havde taget de nødvendige skånehensyn. Selskabet mente, at psykologisk smertebehandling var en uudprøvet mulighed, og at klageren muligvis kunne varetage job som vagt, kustode eller truckfører.
Efter en gennemgang af sagen, inklusiv de lægelige og kommunale oplysninger, fandt Ankenævnet for Forsikring, at det var godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Derfor skulle PFA Pension udbetale invalidesummen til klageren.
Ankenævnet bestemte, at PFA Pension skulle anerkende, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at selskabet skulle udbetale invalidesummen med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år. Ny analyse har undersøgt årsagen til stigningen og peger på, at der er en række forhold, der spiller ind, herunder demografiske ændringer og regelændringer.


Sagen omhandler en forsikringtagers krav mod PFA Pension om udbetaling af en engangsydelse ved nedsat erhvervsevne, som en del af hans pensionsordning. Tvisten opstod, da PFA Pension afviste at udbetale denne sum, på trods af at forsikringstageren var tilkendt førtidspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde vurderet et betydeligt erhvervsevnetab.
Klageren blev den 8. august 2017 tilkendt førtidspension af kommunen, og AES fastsatte hans samlede erhvervsevnetab til 75 procent. Klageren argumenterede for, at han var berettiget til engangsudbetalingen, da hans erhvervsevne var nedsat til mindre end en tredjedel. Han henviste til, at AES's udtalelser om erhvervsevnetab er vejledende i henhold til Erstatningsansvarsloven § 10. Klageren fremhævede, at kontorarbejde, som PFA Pension mente han kunne varetage, var umuligt for ham på grund af smerter i skuldre og knæ, hvilket tidligere forsøg også havde vist.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
Beskæftigelsesministeriet har i en tværministeriel analyse undersøgt, hvorfor tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år, og set nærmere på, hvem der tilkendes førtidspension.
PFA Pension afviste kravet om engangsudbetaling. Selskabet vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat til mindst to tredjedele, hvilket er en betingelse for udbetaling af engangsydelsen ifølge forsikringsbetingelserne. PFA Pension lagde vægt på en speciallægeerklæring, der antydede, at kontorarbejde kunne tillades, og at klagerens tilstand ikke var varig, da der var behandlingsmuligheder i form af proteseforsyning til knæ og skulder. Selskabet bemærkede også, at klagerens ene praktikforløb ikke var retvisende for hans arbejdsmæssige formåen, da opgaverne var fysisk krævende og ikke tog hensyn til hans funktionsbegrænsninger.
Sagen inkluderede en række lægelige og kommunale akter. Det fremgik, at klageren havde slidgigt i begge knæ og skuldre, og at han i september 2016 fik indsat en kunstig højre skulder. Kommunens rehabiliteringsteam havde indstillet til førtidspension, da de vurderede, at klagerens arbejdsevne reelt var ophørt. Klagerens egen læge frarådede yderligere operationer i venstre skulder på grund af risiko for samme negative resultat som i højre skulder. PFA Pension anerkendte dog løbende udbetalinger og præmiefritagelse, da klagerens erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele.

Sagen drejer sig om en klage fra en mand (født i 1969), der har søgt om udbetaling af invalidesum fra sin gruppelivsfors...
Læs mere
Klageren, en ufaglært mand med en baggrund i fysisk belastende arbejde, har en erhvervsevnetabsdækning hos **AP Pension*...
Læs mere