Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Privatsikring og klagede over selskabets afvisning af at dække en skade på hans motorbåd.
Den forsikrede motorbåd, en Starlett 26 fra 1975, havarerede den 9. juni 2009, mens den lå i havnen. Klageren anmeldte skaden til selskabet den 10. juni 2009.
Yachtkonsulentens rapport dateret 19. juni 2009 beskrev, at klageren i pinsen havde afmonteret lyddæmperen i udstødningssystemet grundet en revne og erstattet den med et stålrør, da en ny lyddæmper ikke var tilgængelig med det samme. Røret blev monteret med spændebånd, men uden den vulst, der normalt sikrer bedre fastgørelse. Havnefogeden opdagede den 9. juni, at båden lå dybt i vandet, og kort efter sank den. Det viste sig, at stålrøret var faldet af i den ene ende, og udstødningsgennemføringen i skroget var placeret lige i vandlinjen uden søventil.
Privatsikring afviste dækning med henvisning til, at båden ikke var i sødygtig stand på skadetidspunktet, jf. kaskoforsikringens betingelser. Selskabet mente, at monteringen af stålrøret ikke var forsvarlig, og at dette var årsagen til synkningen.
Klagerens advokat argumenterede for, at der var tale om en midlertidig foranstaltning, og at båden ikke skulle sejle, før den nye lyddæmper var monteret. Advokaten anførte, at den midlertidige reparation ikke havde gjort båden mindre sødygtig, da havarieksperten ikke mente, at udskiftningen gjorde nogen forskel. Desuden blev det fremhævet, at omslaget i vejret med stærk østlig vind og bølgegang havde bidraget til, at vandet trængte ind. Advokaten mente, at der højst var tale om simpel uagtsomhed fra klagerens side.
Selskabet fastholdt, at en sødygtig båd skal kunne modstå vejromslag og ligge i vandet uden at tage vand ind. De påpegede, at det monterede stålrør manglede en vulst, der sikrede korrekt fastgørelse, og at røret ikke var forsvarligt monteret. Selskabet henviste til, at en bådreparatør formentlig ville kunne gøres erstatningsansvarlig for en sådan montering.
Nævnet finder, at der har foreligget en klart utilstrækkelig reparation, og båden kunne derfor ikke på skadetidspunktet anses for at være i sødygtig stand. Herefter, og da skaden har umiddelbar forbindelse med den utilstrækkelige reparation,
bestemmes:
Klagen kan ikke tages til følge.

AXA Corporate Solutions m.fl. (21) mod MAN Energy Solutions, filial af MAN Energy Solutions SE, TYSKLAND, Sag: BS-1387/2016-SHR


Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Søassuranceforeningen "Ærø" G/S og klagede over selskabets afvisning af dækning for skade på sin båd som følge af vandindtrængning. Den 25. februar 2011 anmeldte klageren, at hans båd var halvt fyldt med vand, hvilket havde forårsaget skader på bl.a. generator og elinstallationer. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at båden ikke var sødygtig.
Klageren anførte, at skibet var fuldt sødygtigt og godkendt af Søfartsstyrelsen til erhvervsfiskeri. Han forklarede, at skibet var forsynet med flere lænsepumper, og at det blev tilset en til to gange i døgnet. Han mente, at forsikringen burde dække skaden i henhold til forsikringsbetingelserne.
Selskabet henviste til, at forsikringen dækker synkning, men ikke hvis skibet ikke var sødygtigt. Selskabet mente, at skibet ikke kunne holde sig flydende, da pumperne ikke virkede, og at en efterfølgende taksatorbesigtigelse havde konkluderet, at skibet ikke var sødygtigt på skadestidspunktet på grund af en borttæret nagle.
Motorstop er den hyppigste årsag til redningsaktioner til søs, men mange uheld kan forebygges gennem systematisk vedligeholdelse og tjek af sikkerhedsudstyret.
Sejlere er mindre tilbøjelige til at tjekke båden og udstyret ordentligt, hvis der kun er få gode sejldage i påsken. Det kan føre til flere redningsaktioner – mange, som nemt kunne være undgået.
Klageren anførte, at han ikke havde mulighed for at se, om alle nagler var ok, og at forsikringen ikke ønskede båden på land ved tegning af forsikringen. Han mente, at selskabet ved at dække bjærgningen havde erkendt skaden.
Selskabet fastholdt, at skaden var afvist, fordi skibet ikke var sødygtigt på skadestidspunktet, og at korrespondance med taksator efterfølgende var selskabet uvedkommende. Selskabet dækkede udgiften til at få båden på land fratrukket selvrisiko.

Klageren havde en lystfartøjsforsikring og klager over, at selskabet har afvist at erstatte skader efter hans båd sank. ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Codan Forsikring A/S har afvist at dække en skade på hans lystfa...
Læs mere