Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Klageren havde en privattegnet pensionsordning i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde ophævet risikodækningerne med tilbagevirkende kraft fra tegningstidspunktet og afvist at yde præmiefritagelse og invaliderente. Selskabet henviste til, at klageren afgav urigtige oplysninger i forbindelse med forsikringens tegning.
Klageren underskrev en helbredserklæring den 21/6 2001 i forbindelse med forsikringens tegning. Han oplyste at have forstrakt skulderen i 1997. Selskabet antog forsikringen på normale vilkår.
Af egen læges patientjournal fremgik bl.a. forhøjede levertal i 1995, og at klageren burde reducere sit ølforbrug. I juli 2001 var der noteret hævet ankel med blodansamling, mørk urin og gulfarvning i øjnene.
Den 11/6 2008 ansøgte klageren om præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente som følge af begyndende skrumpelever. Selskabet afviste dette den 27/1 2009, da han havde afgivet urigtige oplysninger på tegningstidspunktet og ophævede risikoforsikringerne med tilbagevirkende kraft. Selskabet gav tilsagn om udbetaling af forsikringssummen ved kritisk sygdom.
Videncenter for Helbred og Forsikring vurderede den 3/12 2008, at hvis oplysningerne om de forhøjede leverprøver havde foreligget på tegningstidspunktet, ville forsikringsrisikoen være vurderet til "opsat" for både død og invaliditet. Med oplysninger fra juli 2001 om skadelig påvirkning af leveren ville vurderingen have været afslag.
Klagerens advokat anførte, at oplysningen om de forhøjede levertal i 1995 ikke var væsentlig, da klageren ikke havde kritiske problemer med leveren på daværende tidspunkt. Lægen kunne ikke med sikkerhed sige, hvorfor levertallene var for høje, og det gav ikke anledning til nærmere undersøgelse af leveren. Advokaten mente, at selskabet burde vurdere den manglede oplysnings vigtighed i forhold til klagerens helbredsmæssige situation på det tidspunkt, hvor forsikringen blev tegnet, og ikke i forhold til hans nuværende helbredsmæssige situation.
Selskabet anførte, at klageren afgav urigtige oplysninger ved forsikringens tegning ved ikke at oplyse om leverblodprøverne. Hvis selskabet havde haft oplysningerne om de forhøjede leverblodprøver fra 1995 på tegningstidspunktet i 2001, ville de ikke have tilbudt klageren at tegne tab af erhvervsevneforsikringen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne og Forsikringsaftaleloven § 4 vedrørende urigtige oplysninger.
Nævnet udtaler, at klageren uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger på tegningstidspunktet ved ikke at oplyse om lægekonsultationerne og laboratorieundersøgelserne i 1995, som viste forhøjede levertal.
Nævnet finder ikke at kunne tilsidesætte selskabets oplysning om, at de omhandlede forsikringer ikke ville være antaget, hvis korrekte oplysninger var tilgået selskabet ved forsikringens tegning. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Klagen tages ikke til følge.

Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.



Sagen drejer sig om en forsikringstager, der havde en gruppeinvaliderente med dækning ved tab af erhvervsevne i Danica Pension. Klageren klager over selskabets afvisning af at udbetale helbredsbetingede ydelser i forbindelse med et anmeldt tab af erhvervsevne.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Forbrugerombudsmanden vil skærpe tilsynet med grøn markedsføring og influenters markedsføring målrettet børn og unge. Efter i en periode at have haft præventivt fokus på vejledning og information om reglerne, vil Forbrugerombudsmanden i højere grad gribe ind, hvis der sker overtrædelser.

### Sagens omstændigheder Klageren havde en gruppelivsforsikring i Danica Pension og klagede over, at selskabet havde op...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over, at Topdanmark Forsikring A/S har afvist at yde dækning for et...
Læs mere