Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende selskabets afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invaliderente fra oktober 2004.
Ankenævnet traf afgørelse med stemmerne flertallets fordel, at Alm. Brand Forsikring A/S skal anerkende, at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3 fra den 1/10 2004. Selskabet skal følgelig udbetale klageren ydelser og yde præmiefritagelse fra samme dato med tillæg af renter.

Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.



Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Alm. Brand Forsikring A/S's afslag på at yde dækning for tab af erhvervsevne efter den 1/5 2014. Selskabet havde tidligere ydet dækning for midlertidigt tab af erhvervsevne, men overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, som de ikke fandt nedsat i dækningsberettigende grad.
Klageren, født i midten af 1960'erne og uddannet butiksassistent, har arbejdet som rengøringsassistent siden 2003. Hun blev sygemeldt den 29/2 2012 på grund af rygsmerter og fibromyalgi. Klageren har to forsikringer i selskabet, der giver ret til invaliderente og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/3 eller mindre.
Klageren deltog i virksomhedspraktik som pædagogmedhjælper i 2014 og senere i virksomhedsrevalidering med henblik på optrapning af arbejdstiden. Revalideringen stoppede dog pr. 31/7 2014.
En ung pædagogmedhjælper fik afslag på yderligere erstatning efter en arbejdsskade, da retten vurderede, at hans nedsatte arbejdsevne skyldtes private forhold og sygdom.
Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.
Klageren har anført, at hun er berettiget til udbetaling af helbredsbetingede ydelser efter den 1/5 2014, da hun er tildelt et fleksjob, hvor hun arbejder 8 timer ugentligt i en tøjbutik.
Selskabet har afvist kravet med begrundelsen, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 2/3. Selskabet mener, at klageren i et mindre rygbelastende job med de rette skånehensyn vil kunne arbejde mere end 1/3, og at der ikke er lægelig dokumentation for en dækningsberettigende nedsættelse af erhvervsevnen.
Nævnet har gennemgået sagens bilag, herunder lægelige og kommunale oplysninger. Det fremgår bl.a. af en jobplan fra 2014, at klageren har gode erhvervsmæssige ressourcer, men har behov for skånehensyn overfor tungere fysisk arbejde. En statusattest fra 2014 angiver, at der ikke er nye helbredsmæssige ændringer, der kan forklare ændringer i klagerens tilstand. Jobcentret afbrød klagerens jobplan i 2014, da hun ikke fulgte den aftalte optrapningsplan. En speciallægeerklæring fra 2015 konkluderer, at klageren har slidgigt og en kronisk smertetilstand, og at der er behov for et ikke rygbelastende arbejde på reduceret tid. En opfølgende speciallægeerklæring fra 2015 beskriver nye fund ved MR-scanning, herunder discusprolaps. Kommunale oplysninger fra 2015 viser, at klageren deltager i virksomhedspraktik i en tøjbutik med 8 timers ugentlig arbejdstid. I 2016 blev klageren tilkendt fleksjob.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over, at Alm. Brand Forsikring A/S har afvist at udbetale invalidere...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos Alm. Brand Forsik...
Læs mere