Afvisning af dækning for bortkommet tilbagebetalingsbevis efter brandskade - Forældelse efter Forsikringsaftaleloven

Klageren havde en Familiens Basisforsikring II i Forsikrings-Aktieselskabet Nordeuropa og klagede over selskabets afvisning af at dække et tilbagebetalingsbevis efter en brand i 1997.

Sagens omstændigheder:

• Klagerens ejendom og indbo brændte ned i november 1997, herunder et tilbagebetalingsbevis på 26.000 kr. fra T. ApS vedrørende køb af tv-videoudstyr.
• Klageren anmeldte brandskaden til forsikringsselskabet, og der blev udbetalt erstatning for indbo.
• Der var drøftelser om tilbagebetalingsbeviset under sagsbehandlingen.
• Klageren forsøgte at få udbetalt beviset fra T. ApS, men fik afslag.
• Forsikringsselskabet afviste at udbetale erstatning for beviset, da erstatning for de til beviset knyttede effekter var udbetalt.
• Klageren kontaktede igen selskabet i 2002, da andre med beviser havde fået udbetalt beløbene.

Parternes argumenter:

• Klageren: Ønskede erstatning for tilbagebetalingsbeviset, da alle andre havde fået udbetalt beløbene i 2002. Klageren anførte, at taksator havde sagt, at udbetaling ville afvente, om pengene kom til udbetaling fra T. i 2002.
• Forsikringsselskabet: Afviste kravet med henvisning til, at der ikke var tale om et direkte tab på skadestidspunktet, at der ikke tidligere var givet betalingstilsagn, og at kravet var forældet efter Forsikringsaftaleloven § 29. Selskabet anførte, at klageren var bekendt med kravet i august 1998.

Nævnet fandt, at forsikringsselskabet ved skrivelsen af 17/8 1998 havde tilkendegivet, at sagen ansås for afsluttet, da de effekter, som værdibeviset vedrørte, var erstattet. Selskabet afviste dermed klart at ville erstatte yderligere vedrørende dette. Yderligere erstatningskrav i forbindelse med brandskaden for værdien af beviset dengang, måtte herefter anses for forældet senest ved udgangen af 2000, idet klageren ikke inden dette tidspunkt havde foretaget et retsligt skridt i form af stævning eller indgivelse af klage til Ankenævnet for Forsikring eller havde opnået selskabets accept af, at forældelse ikke ville blive gjort gældende, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. Allerede som følge heraf kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet nu havde afvist at udbetale yderligere erstatning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.