Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og TJM Forsikring vedrørende dækning og erstatningsopgørelse for to vandskader i forsikringstagerens hus, en bungalow med kælder, der blev topistandsat i 2012 for ca. 500.000 kr.
Sagen involverer to separate vandskader:
Selskabet anerkendte begge skader som dækningsberettigede under husforsikringen og har ydet dækning for udbedring af bygningsskader, herunder udskiftning af linoleumsgulv og dækning af strømforbrug. Klager oplevede dog et langvarigt og frustrerende sagsforløb med uenigheder om udbedringens omfang, prisleje og kommunikation med selskabets taksatorer og skadeservicefolk. Klager henvendte sig til Trustpilot for at få fremdrift i sagen.
Klager fremsatte en række krav, herunder:
Selskabet fastholdt, at kælderen ikke var godkendt til beboelse, hvilket påvirkede genhusningskrav. De henviste til forsikringsbetingelserne, der ikke dækker erstatning for ulemper og gener i forbindelse med istandsættelse. Selskabet anerkendte dog efter klagens indbringelse for nævnet at betale 4.000 kr. for opvaskemaskinelågen og hævede godtgørelsen for klagerens eget arbejde med flytning og nedpakning af indbo til 3.000 kr. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 vedrørende bevisbyrden for klagerens krav og Forsikringsaftaleloven § 36 vedrørende berigelse, hvis fiktive omkostninger blev dækket.
Nævnet anerkender, at de to anmeldte vandskader er dækningsberettigede under klagerens husforsikring, og at selskabet har ydet dækning for udbedring af bygningsskader. Spørgsmålet for nævnet vedrører alene, hvorledes erstatningen opgøres.
Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at afholde udgiften til rengøring af stueetagen. Dette skyldes, at et behov for rengøring af stueetagen – som ikke er skaderamt bortset fra køkkenet – ikke kan anses for en del af udbedringsarbejdet vedrørende de anerkendte vandskader i kælderen. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 6.11 yder forsikringen ikke "erstatning for eventuelle ulemper og gener i forbindelse med, at bygningen sættes i stand efter en skade".
Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse vedrørende opbevaring af indbo. Klageren har ikke godtgjort, at den midlertidige placering af indbogenstande i stueetagen indebar ulemper, der gik ud over, hvad han med rimelighed måtte tåle. Da klageren ikke har afholdt udgift til opbevaring, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale en kompensation, der ikke modsvarer en konkret udgift for opbevaring.
Selskabet har efter sagens indbringelse for nævnet anerkendt at dække klagerens krav på 4.000 kr. for en ny låge på opvaskemaskinen. Nævnet lægger til grund, at der ikke længere er tvist angående dette klagepunkt.
Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale udgifter til nyt sengeudstyr. Der er tale om indbogenstande, som ikke er omfattet af forsikringen, og som i øvrigt ikke er ramt af vandskade. Igen fremgår det af forsikringsbetingelsernes punkt 6.11, at forsikringen ikke yder "erstatning for eventuelle ulemper og gener i forbindelse med, at bygningen sættes i stand efter en skade".
Nævnet finder ikke, at klageren har bevist, at der er grundlag for at pålægge selskabet at betale for en udskiftning af kældergulvet. Nævnet har lagt vægt på, at de omtvistede forhold ved kældergulvet ikke har konstruktiv betydning, og at klageren ikke har godtgjort, at der forekommer kosmetiske skader, som kan henføres til en dækningsberettigende skade, og som har et sådant omfang, at klageren med rimelighed kan stille krav om udskiftning af kældergulvet.
Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale en kompensation til klageren for svie og smerte. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 6.11 yder forsikringen ikke "erstatning for eventuelle ulemper og gener i forbindelse med, at bygningen sættes i stand efter en skade". Begrebet svie og smerte relaterer sig til Erstatningsansvarsloven § 3, som omhandler godtgørelse for ubehag ved personskade. En forudsætning for at pålægge erstatningsansvar er, at selskabet har handlet culpøst, hvilket nævnet ikke finder dokumenteret i sagen. Der er heller ikke dokumentation for en personskade.
Nævnet har ikke grundlag for at pålægge selskabet konkret at betale yderligere erstatning til klageren på nuværende tidspunkt. Nævnet forudsætter dog, at selskabet foretager en fornyet sagsbehandling med henblik på at afklare sin eventuelle yderligere erstatningspligt, hvis klageren nærmere dokumenterer, at der mangler færdiggørelse af forsikringsdækket arbejde. Nævnet bemærker, at vandskaderne i kælderen – som ikke er godkendt til beboelse – ikke berettiger til genhusning efter forsikringsbetingelsernes punkt 6.11.
Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning til klageren for flytning og nedpakning af indbo, da selskabet allerede har anerkendt at hæve godtgørelsen for klagerens eget arbejde med flytning og nedpakning af indbo fra 1.500 kr. til 3.000 kr., hvilket svarer til de 30 timer, som klageren har krævet.
Som følge heraf får klageren ikke medhold i de resterende krav. Da selskabet efter klagens indbringelse for nævnet har anerkendt at betale yderligere erstatning til klageren, tilbagebetales klagegebyret.
DMI har varslet forhøjet vandstand i store dele af Danmark. Først når vandstanden har toppet, vides det, om der erklæres stormflod. Her følger information om Stormflodsordningen, og forhold som man bør være opmærksom på allerede nu.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning af fugt- og skimmelskader i en husforsikring.
Klageren købte huset i maj 2016 og udskiftede gulve i slutningen af 2016 og starten af 2017. I april 2018, ved nedlæggelse af konvektorgrave, opdagedes omfattende mørke fugtplamager og skimmel under det nylagte gulv på betondækket. En fugttekniker konstaterede fugt i gulv og vægge og anbefalede kloakundersøgelse.
Der blev fundet tre brud på kloakken under huset. Samtidig oplyste vandværket, at der i sommeren 2017 var sivet minimum 90 kubikmeter vand ud fra en defekt skydeventil på den kommunale vandledning uden for grunden. En geolog bekræftede, at den lerede jord omkring huset sandsynligvis havde været vandmættet i det meste af 2017, og at situationen var udtryk for en unormal vandsituation på grunden. Der havde desuden været et skybrud den 3.-4. august 2017.
Naturskaderådet har allerede modtaget over 1900 anmeldelser efter weekendens stormflod. Borgere opfordres til at dokumentere skader grundigt og overholde anmeldelsesfristen den 21. december 2023.
Torsdag den 21. december udløber fristen for at anmelde skader i Naturskadebasen efter oktobers stormflod for langt de fleste områder. Manglende anmeldelse kan betyde tab af erstatning.
Klagerens påstande: Klageren ønskede dækning til reparation af de skadesramte områder, herunder skimmelvæksten, samt kompensation for yderligere økonomiske og menneskelige omkostninger som genhusning, opmagasinering af indbo, flytteomkostninger, låneomkostninger til byggelån, nedgang i indtægt grundet akut forældreorlov og stress. Klageren argumenterede for, at skaderne skyldtes en kombination af det usædvanligt våde år 2017, brud på skydeventilen, skybrud og kloakbrud, og at der var tale om en pludselig opstået skade, ikke generel grundfugt. Klageren anførte, at husets oprindelige gulv (installeret i 2000) ikke havde vist tegn på fugt i 17 år, hvilket modsagde selskabets påstand om generel fugtproblematik.
Selskabets argumenter: LB Forsikring A/S anerkendte dækning for opfugtning omkring badeværelset som følgeskade af en anerkendt kloakskade og opfugtning i en tilbygning fra 1983 som følge af udstrømmende vand fra den defekte skydeventil. Selskabet dækkede også opmagasinering af indbo. Selskabet afviste dog at dække øvrige krav, idet de fastholdt, at den primære årsag til fugt- og skimmelforekomsterne på betondækket i den oprindelige del af huset (opført 1968) var 'opstigende grundfugt', som ikke er dækningsberettiget under policen. Selskabet henviste til, at huset er opført før Bygningsreglementet fra 1972, hvor der ikke var specifikke krav til fugtsikring, og at grundfugt er et naturligt fænomen, der ikke kan forsikres imod. Selskabet tilbød en erstatning på 30% af det samlede udbedringstilbud, svarende til 361.438,26 kr. før selvrisiko, da de mente, at tilbuddet indeholdt forbedringer, der ikke var dækningsberettigede. Selskabet afviste dækning af genhusning, flytteomkostninger, låneomkostninger og psykisk påvirkning, da disse enten ikke var rimelige/nødvendige, ikke dækningsberettigede ifølge vilkårene, eller var indirekte tab. Selskabet henviste til princippet i Forsikringsaftaleloven § 39 om, at dækning kun omfatter skadesårsager omfattet af vilkårene.
Fugtrapporter fra skadeservicefirmaer viste forhøjede fugtværdier og skimmelsvampevækst i både den oprindelige del af huset (1968) og tilbygningen (1983). Geologiske vurderinger indikerede, at husets fundament og betondæk sandsynligvis havde været i kontakt med vandmættet jord i store dele af 2017 på grund af usædvanligt vådt vejr og dårlig nedsivningsevne i den lerede jord. Vandværket bekræftede en betydelig vandlækage fra en defekt skydeventil.

Sagen omhandler en forsikringstagers klage mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende håndtering af en vandskade i kældere...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af revner i et kælder...
Læs mereÆndring af værgemålsloven og serviceloven: Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstider og fastsætte øvre grænse for antal værgemål