Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader i form af kuldebroer og skimmelsvamp i en ejendom fra 1963.
Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. august 2016 og tegnede en ejerskifteforsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Den første anmeldelse af skade skete telefonisk den 20. december 2018, hvor "sorte fugtkanter under vinduerne" blev rapporteret. Selskabet anmodede om yderligere oplysninger, men da disse ikke blev modtaget, henlage selskabet sagen som afsluttet.
En ny skadesanmeldelse blev indgivet den 22. juli 2022, hvor klageren rapporterede om "sort og fugtigt op af væggen ved vinduer og døre", med mistanke om kuldebro. En tømrermesterrapport fra maj 2023 konkluderede, at ejendommens vinduer og døre var fejlmonteret, hvilket forårsagede en 40 mm kuldebro bag vinduerne, og at der var anvendt en forkert type glas. Klageren fremsendte en klage til Gjensidige Forsikring den 17. august 2023, som resulterede i en taksatorbesigtigelse den 13. september 2023. Taksatoren fandt heller ikke forholdene dækningsberettigede og nævnte et forældelsessynspunkt.
Klagerens påstande: Klageren ønsker, at Gjensidige Forsikring pålægges at udbetale en forsikringsydelse til udskiftning og korrekt montering af ejendommens vinduer og døre, herunder med korrekt glastype, for at eliminere kuldebroer og fugtproblemer. Klageren anfører, at forældelsesfristen tidligst bør regnes fra januar 2021, hvor selskabet angiveligt sendte et firma ud for at udbedre skaden (nedvaskning af skimmelsvamp og maling). Klageren mener, at denne handling afbrød forældelsen, og at skaden ikke er behørigt udbedret. Klageren fastholder, at ejendommen ikke er i samme håndværksmæssige stand som en tilsvarende moderniseret ejendom.
Selskabets påstande: Gjensidige Forsikring afviser dækning med henvisning til, at kravet er forældet, og subsidiært, at der ikke er tale om en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anfører, at den første anmeldelse i 2018 var ufuldstændig, og at klageren ikke fulgte op med de anmodede oplysninger, hvorfor sagen blev henlage. Selskabet bestrider at have sendt håndværkere ud i januar 2021 eller at have anerkendt skaden. De fremhæver, at kuldebroer er almindelige og forventelige i en bygning fra 1963, og at skimmeldannelse skyldes manglende udluftning og rengøring, hvilket er et brugerbetinget forhold. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 2 og som grundlag for forældelse.
Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.
Nævnet lægger til grund, at de forhold, klageren anmeldte i 2018 og 2022, angår den samme skade. Klageren har ikke godtgjort, at Gjensidige Forsikring anerkendte skaden som dækningsberettigende i 2018, at der var en række telefonsamtaler frem til 2021, eller at selskabet sendte et firma ud for at udbedre skaden i januar 2021. Selskabets systemer viser ingen registrering af sådanne aktiviteter eller udbetalinger.
Nævnet bemærker, at selskabet i forlængelse af klagerens første telefoniske anmeldelse den 20. december 2018 bad klageren om at indsende yderligere materiale og oplyste, at sagen ikke kunne behandles, før disse oplysninger var modtaget. Klageren vendte trods dette ikke tilbage over for selskabet. Det følger af forsikringsretlige principper, jf. Forsikringsaftaleloven § 22, at sikrede skal give alle tilgængelige oplysninger af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden. På det foreliggende grundlag havde selskabet ikke mulighed for at realitetsbehandle skadesanmeldelsen uden yderligere oplysninger fra klageren.
Da selskabet ikke modtog yderligere oplysninger fra klageren, lukkede de sagen i november 2020, hvilket var påregneligt for klageren. Metadata fra de billeder, klageren fremsendte til selskabet i forbindelse med anmeldelsen den 22. juli 2022, viser, at billederne er optaget i henholdsvis 2018 og 2021. Klageren kontaktede dog ikke selskabet i forlængelse heraf.
På baggrund af sagens forløb finder nævnet, at klagerens eventuelle krav på forsikringsdækning er bortfaldet i medfør af forældelse forud for sagens indbringelse for nævnet. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 29 og de generelle regler i Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3, som angiver, at forsikringsmæssige krav forældes 3 år efter, at sikrede blev bekendt med kravet, og det var forfaldet. For skader anmeldt inden forældelsesfristens udløb, forældes kravet tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om afvisning.
Vedrørende skadebegrebet fastholder nævnet, at det forhold, at et vindue er monteret glat mod forkant af mursten på ydervæg, ikke i sig selv udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Ligeledes er det ikke en skade, at vinduesrammen ikke flugter med hulrum i bygningens vægkonstruktioner. Nævnet anerkender, at kuldebroer er sædvanlige og forventelige i en bygning af denne alder og konstruktion. Skimmeldannelse i denne type ejendomme skyldes ofte brugerbetingede forhold som manglende udluftning og rengøring, hvilket også er omtalt i tilstandsrapportens OBS-punkter. Der er således ikke tale om en dækningsberettigende skade i overensstemmelse med ejerskifteforsikringens skadebegreb.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om afvisning af en anke vedrørende brandstiftelse og forsikringsdækning indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for mangler og følgeskader på kviste i et rækkehus. Ejendommen, opført i 2007, blev overtaget af klageren i marts 2011, og en 5-årig ejerskifteforsikring blev tegnet fra den 1. marts 2011.
I tilstandsrapporten fra december 2010 var der anført misfarvning på murværk under kviste (K1). Klageren anmeldte den 23. august 2013 konstruktionsfejl på to kviste, og Gjensidige anerkendte skaden som dækningsberettiget og dækkede udbedringen af årsagen til vandindtrængningen. Indvendige følgeskader blev dækket af klagerens husforsikring hos et andet selskab. Sagen blev afsluttet i maj 2015.
Den 16. februar 2016 anmeldte klageren igen forholdet til Gjensidige, idet en 1-års gennemgang af kvistreparationerne havde vist, at udbedringerne ikke havde været tilstrækkelige, og at der var nye, udækkede mangler. Klageren henviste til en "kraftig formodning" om et generelt kvistproblem, der ikke var omfattet af den første udbedring, og som medførte risiko for vandindtrængning. Gjensidige kvitterede for anmeldelsen den 15. marts 2016, men meddelte, at skadesbegrebet umiddelbart ikke var opfyldt, da der ikke var konstateret en aktuel skade på klagerens ejendom. Selskabet afviste at åbne konstruktionen, men anbefalede klageren at holde konstruktionen under observation for eventuelle følgeskader.
Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke
Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
Klageren kontaktede Gjensidige igen den 27. maj 2019 med oplysning om, at flere rækkehuse i kvarteret, herunder naboer, havde oplevet vandindtrængning som følge af de mangler, der blev konstateret ved 1-års gennemgangen. Klageren ønskede dækning til udbedring, da han mente, at forholdet var dækket af forsikringen, og at skaden var tilstrækkeligt dokumenteret. Gjensidige afviste dækning den 12. juli 2019 med henvisning til, at nye dækningsberettigende forhold ikke var dokumenteret, og at kravet var forældet.
Klagerens påstande:
Gjensidiges påstande:

Klageren havde en ejerskifteforsikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for kuldebr...
Læs mere
Sagen drejer sig om forsikringsdækning for skimmelsvampeskader i en ejendom fra 1967, dækket af en ejerskifteforsikring ...
Læs mereJustering af ejendomsskattereglerne: Ændringer i låneordninger, samvurderinger og kommunal budgetsikkerhed