Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen drejer sig om en ejendom opført i 1892, som klageren overtog i september 2021. Klageren havde tegnet en 10-årig udvidet ejerskifteforsikring. Kort efter overtagelsen anmeldte klageren tre forhold til forsikringsselskabet, som alle blev afvist med henvisning til bygningens alder og manglende bevis for dækningsberettigede skader.
Klageren ønskede dækning for følgende tre punkter:
| Forhold | Beskrivelse | Klagerens argument |
|---|---|---|
| Fugt i indervægge | Omfattende fugt i stueetagens indervægge. | Fugten er ikke sædvanlig for typen, og tilstandsrapporten varslede ikke herom. |
| Gulve på 1. sal | Eftergivende klikgulve med lunker og ujævnheder. | Gulvene er nyrenoverede (efter 2015) og skal derfor vurderes efter moderne standarder. |
| Taglægter | Underdimensionerede taglægter (38x57 mm ved 90 cm spærafstand). | I strid med lægtetabellen og udgør en ulovlig bygningsindretning under den udvidede dækning. |
Klageren gjorde gældende, at fugten i indervæggene var så omfattende, at det ikke kunne forventes, selv i et hus fra 1892. Vedrørende gulvene blev det anført, at da de var lagt i forbindelse med en nyere renovering, udgjorde de håndværksmæssige fejl en skade, der nedsatte boligens værdi og brugbarhed. For taglægterne mente klageren, at dimensioneringen var direkte ulovlig i forhold til gældende branchevejledninger.
Forsikringsselskabet afviste kravene med henvisning til, at der for huse fra før år 1900 er tale om forventelige forhold. Selskabet anførte:
Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i nogen af de tre punkter. Nævnet fastslog, at det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade i forsikringens forstand.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at fugten udgjorde en skade. Begrundelsen lagde vægt på ejendommens alder:
"Nævnet har blandt lagt vægt på, at der er tale om en ejendom fra 1892, og at der ikke er tale om et forhold, som nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand."
Det blev desuden bemærket, at tilstandsrapporten korrekt havde oplyst, at fugtsikring først blev standard omkring år 1900.
Vedrørende gulvene vurderede nævnet, at mindre ujævnheder ikke udgør en skade. Selvom udførelsen ikke var håndværksmæssigt optimal, var de konstaterede forhold (lunker på 3-6 mm) ikke tilstrækkelige til at nedsætte brugbarheden nævneværdigt. Nævnet lagde vægt på selskabets besigtigelse, der viste, at personophold og møblering kunne ske uden gener.
For taglægterne fandt nævnet hverken dækning under basis- eller den udvidede dækning:
Afgørelse: Klageren får ikke medhold.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.



En forsikringstager, der i 2005 havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom for en ejendom opført i 1880, anmeldte i august 2013 en skade.
Skaden bestod af opstigende fugt i husets østgavl samt revner i gavlens sokkel. Anmeldelsen skete næsten otte år efter overtagelsen af ejendommen.
Klageren krævede, at forsikringsselskabet skulle anerkende skaden som dækningsberettiget og udbedre den. Han argumenterede for, at selvom huset er gammelt og måske mangler et fugtstandsende lag, var fugtproblemet af et unormalt omfang, især i betragtning af en meget tør sommer i 2013. Han mente derfor, at der måtte være en anden årsag, eller at omfanget oversteg, hvad man kunne forvente for lignende ejendomme.
Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke
Efter branden på Børsen blev der nedsat en intern tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om vores særligt vigtige historiske bygninger er beskyttet godt nok af reglerne i dag.
Forsikringsselskabet afviste dækning. Selskabets konsulent konkluderede, at fugten skyldtes en kombination af opstigende grundfugt og slagregn, hvilket er en forventelig konsekvens af den byggeskik, der var gældende i 1880, hvor man ikke anvendte effektiv murpap. Ligeledes blev sokkelrevnerne tilskrevet den oprindelige pudsningsmetode. Selskabet anførte, at der ikke var tale om en "skade" i forsikringens forstand, men derimod om forhold, der er sædvanlige for bygningens alder og konstruktion, og som kræver løbende vedligeholdelse.

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring med udvidet dækning tegnet i Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Forsikringstag...
Læs mere
Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ulovlighedsdækning hos Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over sels...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens tilsyn med kondemnering af sundhedsfarlige og brandfarlige boliger