Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at fugten i indervæggene var så omfattende, at det ikke kunne forventes, selv i et hus fra 1892. Vedrørende gulvene blev det anført, at da de var lagt i forbindelse med en nyere renovering, udgjorde de håndværksmæssige fejl en skade, der nedsatte boligens værdi og brugbarhed. For taglægterne mente klageren, at dimensioneringen var direkte ulovlig i forhold til gældende branchevejledninger.

Forsikringsselskabet afviste kravene med henvisning til, at der for huse fra før år 1900 er tale om forventelige forhold. Selskabet anførte:

• Fugt: Det er normalt for byggeperioden, at der mangler fugtspærre, hvilket medfører opstigende grundfugt.
• Gulve: Ujævnhederne var minimale (ca. 3 mm lunker) og nedsatte ikke brugbarheden væsentligt.
• Taglægter: Der var ikke konstateret nogen fysisk skade, og lægtetabeller er vejledninger, ikke lovkrav. Desuden var der i policen taget forbehold mod dækning af ulovlige bygningsindretninger.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i nogen af de tre punkter. Nævnet fastslog, at det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade i forsikringens forstand.

Fugt i indervægge

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at fugten udgjorde en skade. Begrundelsen lagde vægt på ejendommens alder:

"Nævnet har blandt lagt vægt på, at der er tale om en ejendom fra 1892, og at der ikke er tale om et forhold, som nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand."

Det blev desuden bemærket, at tilstandsrapporten korrekt havde oplyst, at fugtsikring først blev standard omkring år 1900.

Gulve på 1. sal

Vedrørende gulvene vurderede nævnet, at mindre ujævnheder ikke udgør en skade. Selvom udførelsen ikke var håndværksmæssigt optimal, var de konstaterede forhold (lunker på 3-6 mm) ikke tilstrækkelige til at nedsætte brugbarheden nævneværdigt. Nævnet lagde vægt på selskabets besigtigelse, der viste, at personophold og møblering kunne ske uden gener.

Taglægter

For taglægterne fandt nævnet hverken dækning under basis- eller den udvidede dækning:

1. Basisforsikring: Der var ikke godtgjort nogen aktuel skade eller nærliggende risiko for skade.
2. Udvidet dækning: Klageren havde ikke bevist, at dimensioneringen var i strid med Bygningslovgivningen på udførelsestidspunktet (2005). Overtrædelse af vejledninger eller brancheaftaler er ikke i sig selv lig med en ulovlig bygningsindretning dækket af forsikringen.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.

Forsikringsselskabet afviste dækning. Selskabets konsulent konkluderede, at fugten skyldtes en kombination af opstigende grundfugt og slagregn, hvilket er en forventelig konsekvens af den byggeskik, der var gældende i 1880, hvor man ikke anvendte effektiv murpap. Ligeledes blev sokkelrevnerne tilskrevet den oprindelige pudsningsmetode. Selskabet anførte, at der ikke var tale om en "skade" i forsikringens forstand, men derimod om forhold, der er sædvanlige for bygningens alder og konstruktion, og som kræver løbende vedligeholdelse.