Méngrad efter cykelulykke: Årsagssammenhæng og forudbestående gener i venstre skulder

Klageren får ikke medhold i sin klage over selskabets afslag på méngodtgørelse.

Nævnet bemærker, at det er klageren, der har bevisbyrden for at godtgøre rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at der er årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og klagerens aktuelle gener. Efter en gennemgang af sagens oplysninger finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurdering, som konkluderer, at klagerens varige mén er mindre end 5%.
• Klagerens forudbestående gener i venstre skulder, herunder slidgigt, tidligere ruptur af styresenen, smerter og nedsat bevægelighed.
• Lægelige journaler fra 2009 og frem, der beskriver vedvarende smerter og gener i venstre arm og skulder. Specifikt fremgår det af et journalnotat af 11/1 2012, at klageren havde tilsvarende gener på venstre side med en mindre supraspinatuslæsion og svær AC-artrose. Et journalnotat af 22/6 2016 viste en subtotal supraspinatus ruptur i venstre skulder. Endvidere fremgår det af et journalnotat af 2/7 2020, at klageren havde betydelige smerter i venstre skulder og vanskeligheder med at løfte armen.

Nævnet bemærker desuden, at forsikringen ikke dækker følger af et ulykkestilfælde, når hovedårsagen er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg, eller forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom. På baggrund af de forudbestående forhold vurderes det, at disse er hovedårsagen til klagerens aktuelle gener, og det er ikke overvejende sandsynligt, at de nuværende gener skyldes cykelulykken den 9. juli 2021. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren er utilfreds med den udbetalte erstatning og mener, at han er berettiget til mindst 25 % i varigt mén. Han anfører, at hans skulder er meget skadet, og at slidforandringer, der nu er konstateret, er en følge af skaderne og ikke var til stede før ulykken i 2006. Han henviser til specialister, der har udtalt, at en proteseoperation ville give en méngrad på op til 25 %, men at en sådan operation indebærer en stor risiko for hans liv.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet fastholder, at den samlede udbetalte méngrad på 15 % er korrekt. De anfører, at de i ménvurderingen har taget højde for, at klageren tidligere har fået udbetalt 5 % i varigt mén for den første skade. Selskabet henviser til den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 8. januar 2018 og anfører, at klagerens gener efter ulykken i 2014 kan vurderes til at være lidt værre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt D.1.5.3 (10 %). De finder ikke grundlag for yderligere ændring af ménvurderingen.

Relevant dokumentation

Sagen bygger blandt andet på:

• Klageskema af 8. august 2018.
• Selskabets redegørelse af 17. august 2018.
• Ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 8. januar 2018, som beskriver klagerens medicinske historie, nuværende symptomer (konstante smerter, nedsat bevægelighed, nedsat kraft) og objektive fund. Erklæringen nævner også forudbestående slidgigt i nakke og venstre skulder/kravebensled fra 2007.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.
• Forsikringsbetingelserne vedrørende dækning af direkte følger af et ulykkestilfælde og krav om årsagssammenhæng.