Afgørelse om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter færdselsuheld

Sagen drejer sig om en politibetjent, der klager over, at Popermo Forsikring g/s har afvist at yde forsikringsdækning i forbindelse med en arbejdsulykke. Klageren var den 16. februar 2009 involveret i et færdselsuheld under sit arbejde, hvor han pådrog sig en forstuvning af nakken. Han anmeldte skaden som arbejdsulykke den 10. marts 2009.

Popermo Forsikring afviste kravet med henvisning til forældelse, da de modtog anmeldelsen af skaden den 11. oktober 2013. Selskabet henviste til, at skader skal anmeldes uden ophold, jf. forsikringsbetingelsernes § 13, stk. 1, og at krav i anledning af en forsikringsaftale forældes efter reglerne i Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven.

Klageren anførte, at han først blev klar over, at han havde et krav mod selskabet, da han modtog rådgivning fra sin arbejdsplads den 25. juni 2013. Han forklarede, at læger og fysioterapeuter tidligere havde oplyst ham om, at skaden nok skulle blive god igen, og at ingen havde nævnt noget om varig mén eller erstatning. Først da han kontaktede Rigspolitiet den 25. juni 2013 på grund af en forværring, blev han opmærksom på muligheden for erstatning for varig mén.

Selskabet anførte, at forældelsesfristen løber fra den dag, hvor klageren fik eller burde have fået kendskab til sit krav, jf. Forældelsesloven § 3. De mente, at klageren senest den 28. juli 2010, hvor han igen opsøgte læge, burde have været klar over, at ulykken havde medført følger, der kunne danne grundlag for et krav mod selskabet. Selskabet henviste til, at klageren siden ulykkestilfældet havde haft tendens til nakkesmerter og spændinger.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsskade den 17. september 2013 og fastsatte klagerens varige mén til 8 % ved afgørelse af 3. oktober 2013.

Ankenævnet fandt, at klageren senest ved lægebesøget i juli 2010 burde have været klar over, at ulykken havde medført følger, der kunne danne grundlag for et krav mod forsikringsselskabet.

Konklusion

Klagerens krav var forældet på anmeldelsestidspunktet i oktober 2013, jf. Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af forsikringsdækning. Klageren fik ikke medhold.