Alka Forsikring: Tvist om morarenter efter færdselsulykke

Parternes påstande og argumenter

Klageren anfører, at hun er berettiget til renter af hele erstatningsbeløbet fra den 6. februar 2017 (14 dage efter selskabets modtagelse af den skriftlige skadeanmeldelse den 23. januar 2017). Klageren argumenterer for, at Alka kunne have indhentet de nødvendige lægelige oplysninger tidligere, og at hendes tilstand var stationær allerede i januar 2017 ifølge speciallægeerklæringerne. Klageren mener, at det ikke bør komme hende til skade, at selskabet i første omgang fejlvurderede erstatningsansvaret.

Alka Forsikring fastholder, at det først efter Landsrettens afgørelse var muligt at bedømme, om der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet mener at have været imødekommende ved at forrente á conto erstatningen fra den 28. september 2017 (14 dage efter modtagelse af den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring). Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 24, som fastslår, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse.

Nævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at selskabets renteforpligtelse vedrørende udbetalingen for 20 % varigt mén må anses for indtrådt pr. 1. august 2017. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1, som fastslår, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Beløbet forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til Renteloven § 5.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at selskabets renteforpligtelse ikke kan anses for udskudt som følge af usikkerhed om forsikringsbegivenhedens dækningsberettigelse frem til domstolenes stillingtagen. Selskabet har ikke godtgjort, at der under retssagen mod førerens ansvarsforsikring fremkom nye faktuelle oplysninger om hændelsesforløbet, som var nødvendige for at afgøre, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Nævnet bemærker, at selskabet ikke ses at have forsøgt at indhente en mere detaljeret og skriftlig redegørelse fra klageren om hændelsesforløbet, før selskabet afviste skaden. Selskabet har bevisbyrden for, at klageren har handlet groft uagtsomt, og må bære den forrentningsmæssige risiko ved, at det har måttet træde tilbage fra sin afvisning af dækning.

Klageren skal derfor stilles, som om selskabet havde anerkendt skaden som dækningsberettigende efter modtagelsen af den skriftlige skadeanmeldelse den 23. januar 2017.

Begyndelsestidspunktet for forrentningen fastsættes efter et skøn over, hvornår selskabet med rimelighed kunne have indhentet de nødvendige oplysninger for at afgøre dækningsspørgsmålet og opgøre klagerens méngrad. Det var nødvendigt for selskabet at indhente politirapporten, en neurooftalmologisk speciallægeerklæring og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring. På baggrund af de foreliggende speciallægeerklæringer af 27. juni 2017 og 8. august 2017, vurderes det, at en neurooftalmologisk speciallægeerklæring og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring indhentet primo 2017 ville have beskrevet, at klagerens tilstand var stationær, hvorefter hendes méngrad kunne opgøres.

Selskabet, Forsikrings-Aktieselskabet Alka, skal anerkende, at klageren er berettiget til renter beregnet fra den 1. august 2017 af udbetalingen for 20 % varigt mén. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen med henblik på at opgøre og udbetale det resterende rentebeløb.

Klagegebyret tilbagebetales.

Forsikringstageren klagede herefter til Ankenævnet for Forsikring over [selskab1]'s afvisning (sag 92521). Den 23. januar 2019 afgjorde nævnet, at [selskab1] skulle anerkende dækning, da selskabet ikke havde bevist, at ulykken skyldtes selvforskyldt beruselse. Efter denne afgørelse orienterede forsikringstageren Alka den 5. marts 2019, hvorefter Alka genoptog sagsbehandlingen.

Alka forelagde sagen for sin lægekonsulent, som anbefalede en speciallægeerklæring. Denne blev indhentet af [selskab1] den 9. juli 2019 og modtaget af Alka den 18. juli 2019. Sagen blev herefter oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som den 13. marts 2020 vurderede klagerens varige mén til 60 %.

Den 7. april 2020 udbetalte Alka erstatning samt tillægserstatning i overensstemmelse med AES' vurdering, tillagt renter fra den 1. august 2019. Dette tidspunkt var 14 dage efter [selskab1]'s modtagelse af speciallægeerklæringen.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand: Klageren kræver yderligere rentebetaling, da han mener, at Alka kunne have udbetalt erstatningen tidligere, hvis skaden ikke var blevet afvist, og hvis selskabet aktivt havde indhentet de lægefaglige vurderinger. Han henviser til Forsikringsaftaleloven § 24, som angiver, at forrentning skal ske fra det tidspunkt, hvor selskabet havde de fornødne oplysninger til bedømmelse af sagen. Han mener, at renter skulle have været betalt fra 7. november 2017 (da han selv kontaktede Alka) eller 14 dage efter skadeanmeldelsen den 8. december 2016.

Alkas argumenter: Alka fastholder den foretagne renteberegning. Selskabet anfører, at det ud fra en lægefaglig vurdering ikke var muligt at vurdere méngraden, før speciallægeerklæringen af 9. juli 2019 forelå. Alka mener også, at selskabet, henset til klagerens promille på 1,2 på ulykkestidspunktet og klagerens første forklaringer, var berettiget til at afvente en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring om dækningsberettigelsen. Selskabet påpeger, at det er almindelig praksis i branchen, at det første selskab, der modtager skadeanmeldelsen, står for indhentning af oplysninger for at undgå dobbeltarbejde og øgede omkostninger.

Relevant dokumentation

Sagen bygger på en række dokumenter, herunder:

• Klageskema af 2. september 2020.
• Brev fra Alka af 28. oktober 2020 med selskabets redegørelse.
• Mail fra forsikringstageren af 13. november 2020 og 6. januar 2021.
• Brev fra Alka af 14. december 2020 og 2. februar 2021.
• Ankenævnets kendelse af 23. januar 2019 i sag 92521.
• Reumatologisk/neurokirurgisk speciallægeerklæring af 9. juli 2019.
• Udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 13. marts 2020 vedrørende varigt mén (60%).
• Alkas brev af 7. april 2020 vedrørende udbetaling af erstatning og renter.

Udbetalingsoversigt fra Alka (7. april 2020):