Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Sagen omhandler en tvist om en flytteafregning på 20.688,47 kr. for el og gas. Klager er uenig i afregningsperioden, da energiselskabet har opkrævet betaling for en periode, der ligger efter hans faktiske fraflytning.
Klager modtog efter sin fraflytning en flytteopgørelse, der dækkede perioden 1. december 2004 til 30. november 2005. Klager oplyser, at han fraflyttede lejemålet den 31. december 2004, og at hans adresseændring blev registreret i CPR-registret pr. 2. januar 2005. Klager havde ikke formelt meddelt sin flytning til energiselskabet, men efter modtagelsen af opgørelsen fremsendte han en kopi af sin nye lejekontrakt som dokumentation for flyttedatoen. Energiselskabet fastholdt, at klager først var frameldt den 29. september 2005.
Klager kræver, at kravet frafaldes. Han anfører, at han kun hæfter for forbruget frem til sin fraflytning den 31. december 2004. Han betalte en tidligere, mindre regning, men afviste den store flytteopgørelse, da han anså den for fejlagtig. Han mente, at fremsendelsen af lejekontrakten var tilstrækkelig til at få rettet fejlen.
Energiselskabet afviser klagers krav. Selskabet anfører, at klager hæfter for forbruget, indtil han framelder sig korrekt. Det store beløb på flytteregningen skyldes, at forbruget i de foregående år (2002-2004) var blevet skønnet. Ifølge selskabets leveringsbetingelser har kunden pligt til at melde flytning og aflæse måleren.
Da parterne ikke kunne nå til enighed, overgav energiselskabet sagen til retslig inkasso og udtog efterfølgende stævning ved Københavns Byret. Under retsmødet blev parterne enige om at lade sagen afgøre af Ankenævnet på Energiområdet, hvorefter retssagen blev hævet.
Ankenævnet giver klager medhold i det væsentligste.
Nævnet lægger til grund, at et kundeforhold etableres ved forbrug af el, jf. principperne i Elforsyningsloven § 6, stk. 2. Sagen skal dog afgøres i henhold til § 11.2 i energiselskabets egne, daværende leveringsbetingelser (netbenyttelsesaftale).
Selskabets handlepligt: Bestemmelsen pålægger energiselskabet en handlepligt til at opdele en regning mellem en fraflyttet og en tilflyttet kunde, når selskabet bliver opmærksom på, at en ny kunde er indtrådt i kundeforholdet. Ved at fremsende sin nye lejekontrakt gjorde klager selskabet opmærksom på sin fraflytning.
Brud på egne betingelser: Energiselskabet handlede i strid med sine egne betingelser ved at afvise at fordele forbruget med skæringsdato den 2. januar 2005, som var den dokumenterede flyttedato.
Beregning af forbrug: Da der manglede brugbare måleraflæsninger fra både fra- og tilflytter, er energiselskabet berettiget til at foretage en lineær beregning af dagsforbruget. Klager hæfter dog kun for det beregnede forbrug i perioden fra 1. december 2004 til 31. december 2004.
Fritagelse for betaling: Klager fritages for at betale for det beregnede forbrug i perioden 1. januar 2005 til 29. september 2005. Da det oprindelige krav var opgjort forkert, var klager berettiget til at afvise betalingen. Derfor fritages klager for alle pålagte renter, rykkergebyrer, interne og eksterne inkassoomkostninger samt retssagsomkostninger.
Ny flytteopgørelse: Energiselskabet skal inden 30 dage fremsende en ny, korrigeret flytteopgørelse, hvor alle uberettigede omkostninger er krediteret.
Sagsomkostninger: Energiselskabet pålægges at betale sagens omkostninger på 7.000 kr. til ankenævnet.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet
Klager indbragte Energitilsynets afgørelse af 7. juni 2004 for Energiklagenævnet. Energitilsynet havde afvist at behandle sagen, da den forudsatte en bevisbedømmelse for en civil domstol vedrørende fordelingen af en elregning efter en flytteopgørelse og meddelelse om overdragelse af forretningen [H] I/S til elforsyningsselskabet ESS.
Klager anførte, at Energitilsynet ikke havde taget hensyn til klagerens kommentarer. Klager overtog forretningen [H] I/S den 1. september 2002, og klager og den tidligere ejer, [K], meddelte målerstanden til ESS. Da forretningen flyttede den 1. april 2003, modtog klager en regning på 23.087,83 kr. vedrørende flytteopgørelsen. Samtidig modtog den tidligere ejer, [K], en check på 15.386,04 kr. fra ESS.
Ankenævnet på Energiområdet har i januar 2016 truffet fire centrale afgørelser vedrørende elforbrug, sikkerhedsstillelse og gyldigheden af kundeforhold.
Ankenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.
Klager mente, at ESS selv måtte have vidst, hvem der havde betalt hvad, da de internt havde opdelt beløbet i 12.300,87 kr. til [K] og 11.506,96 kr. til klager. Klager undrede sig over, hvorfor ESS ikke blot bad [K] om at sende checken tilbage, i stedet for at bede klager om at inddrive beløbet fra [K]. Klager påpegede, at ESS ikke havde registreret den rettidige flyttemeddelelse, som var givet telefonisk.
Energitilsynet fastholdt, at det lå uden for deres kompetence at afgøre, hvordan en elregning skulle fordeles mellem flere parter, da dette krævede en bevisbedømmelse, som alene kunne foretages af en civil domstol. Tilsynet bemærkede, at ESS havde oplyst, at hverken klager eller [K] havde meldt flytning rettidigt i overensstemmelse med ESS's netbenyttelsesaftale. Energitilsynet administrerer prisbestemmelserne i elforsyningsloven og kan i medfør af Elforsyningsloven § 77, stk. 1 give pålæg om ændring af tariffer og betingelser, hvis et forhold er i strid med loven.
ESS supplerede med, at hovedproblemet var, at de ikke blev informeret om overdragelsen af forretningen pr. 1. august 2002, hvilket var i strid med deres "Bestemmelser om tilslutning om adgang til benyttelse af det kollektive elnet" § 10, stk. 2. ESS forklarede, at de først modtog besked om flytning i juni 2003 og derfor foretog flytningen med virkning fra 30. april 2003. Dette resulterede i to opgørelser: en til [K] med et tilgodehavende og en regning til klager. ESS oplyste, at det ikke var muligt for dem at se, hvem der var den faktiske indbetaler af et beløb, men at de havde tilbudt at ompostere indbetalinger, hvis klager fremlagde dokumentation.
ESS erkendte, at installationsadressen var forkert registreret, men fastholdt, at dette ikke havde betydning for flytteopgørelsen.
Sagen omhandler en tvist mellem en kunde og NRGi A.m.b.a. vedrørende betaling af elforbrug på en fraflyttet adresse. Kun...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Nykøbing Falster Kommune til Energiklagenævnet over en afgørelse truffet af Energitilsynet ...
Læs mereHuslejenævnets afgørelse om fraflytningskrav og forsinkede forbrugsregnskaber ved lejers fraflytning
