Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om hæftelse for elforbrug i et lejemål, som en forbruger aldrig flyttede ind i, efter at udlejer havde tilmeldt forbrugeren til elforsyning.
Den 13. juli 2012 indgik forbrugeren en lejeaftale med Lolland Alm. Boligselskab med overtagelse den 1. oktober 2012. På selve overtagelsesdagen kom forbrugeren til skade, blev langtidssygemeldt og opsagde derfor lejemålet med det samme. Nøglerne blev returneret, og boligselskabet bekræftede opsigelsen pr. 4. oktober 2012.
Udlejer havde i mellemtiden tilmeldt forbrugeren som kunde hos SEAS-NVE, som den 9. oktober 2012 sendte et velkomstbrev til forbrugerens faste adresse i Korsør, hvor vedkommende havde boet siden 1988.
SEAS-NVE fastholdt kravet om betaling for elforbrug og abonnement for perioden fra 1. oktober 2012 til 1. marts 2013, hvor en ny lejer flyttede ind. Selskabet foretog et inkasso-/lukkebesøg i februar 2013, hvor det blev konstateret, at lejemålet var tomt. Selskabet stævnede efterfølgende forbrugeren, men sagen blev senere overdraget fra Retten i Næstved til Ankenævnet på Energiområdet.
Forbrugeren afviste at hæfte for forbruget med den begrundelse, at lejemålet aldrig blev taget i brug, og at kundeforholdet derfor var oprettet uden gyldigt grundlag.
Ankenævnet giver forbrugeren medhold i klagen og fritager vedkommende for betaling af det fakturerede elforbrug.
Nævnet lægger til grund, at etablering af et forpligtende kundeforhold forudsætter, at forbrugeren enten aktivt indgår en aftale eller indirekte accepterer kundeforholdet ved at forbruge elektricitet. Selvom Elforsyningsloven § 6, stk. 2 giver enhver ret til elforsyning mod betaling, opstår den faktiske forpligtelse først ved accept eller forbrug.
Det er almindelig praksis, at en udlejer tilmelder en ny lejer til elforsyning. For at en sådan tilmelding skal være bindende for lejeren, kræver det, at udlejer har den fornødne fuldmagt, jf. principperne i aftaleloven.
Nævnet finder, at forbrugeren ikke har etableret et kundeforhold. Begrundelsen er, at:
Elselskaberne kan derfor ikke rette et betalingskrav mod forbrugeren, men henvises til at rette et eventuelt krav mod udlejer. Selskabet pålægges at betale sagsomkostninger og tilbagebetale klagegebyret til forbrugeren.
Ankenævnet på Energiområdet har i januar 2016 truffet fire centrale afgørelser vedrørende elforbrug, sikkerhedsstillelse og gyldigheden af kundeforhold.

Sagen omhandler en tvist mellem en kunde og NRGi A.m.b.a. vedrørende betaling af elforbrug på en fraflyttet adresse. Kunden fraflyttede sin lejlighed den 1. juni 2002 og meddelte sin fraflytning til NRGi via et flyttekort den 3. marts 2003. Da der manglede en brugbar aflæsning, modtog NRGi først en anvendelig aflæsning den 18. april 2003, som dannede grundlag for flytteopgørelsen.
Energitilsynet fandt, at datoen for kundens tilmelding til folkeregistret skulle være datoen for flytteopgørelsen. Tilsynet mente, at det var urimeligt, jf. og , at en forbruger skulle hæfte for efterforbrug i en periode, hvor vedkommende var fraflyttet adressen. Energitilsynet pålagde derfor NRGi at foretage en skønsmæssig beregning af aflæsningen baseret på folkeregisterdatoen.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Ankenævnets årsberetning for 2016 er nu klar
NRGi klagede over Energitilsynets afgørelse. De henviste til deres leveringsbestemmelser, specifikt § 9, stk. 2, som fastslår, at kunden hæfter for betaling af elektricitet, indtil der foreligger en accepteret aflæsning, eller en ny kunde er indtrådt i leveringsforholdet. NRGi argumenterede, at deres leveringsbestemmelser var anmeldt til og taget til efterretning af Energitilsynet. De fremhævede også, at de som privat virksomhed ikke har adgang til offentlige registre som folkeregistret, hvilket forringer deres muligheder for at spore fraflyttede kunders nye adresser. NRGi fastholdt, at det var kundens ansvar at levere en brugbar aflæsning, hvilket først skete den 18. april 2003.
Energitilsynet fastholdt sin praksis, men bemærkede, at Energiklagenævnet i en lignende sag (afgørelse af 13. februar 2004) havde ophævet en tilsynsafgørelse.

Sagen omhandler en tvist om efteropkrævning af effektbidrag for fjernvarme. Klager blev tilsluttet fjernvarme hos Silkeb...
Læs mere
Sagen omhandler et leverandørskifte og en efterfølgende regning, som en forbruger modtog fra sit elhandelsselskab, Energ...
Læs mereModernisering og digitalisering af el-selskabers indberetningspligt for forsyningsafbrydelser