Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et krav fra et energiselskab om sikkerhedsstillelse for fremtidig levering af el til en forbruger. Forbrugeren har to målepunkter med separate kundenumre på sin ejendom, og der blev krævet depositum for begge.
Ejendommen består af en beboelsesejendom og et udhus og har tidligere været anvendt til erhverv. I perioden fra 1. februar 2014 til 1. februar 2015 modtog forbrugeren syv rykkerskrivelser for hvert af de to kundenumre, i alt 14 rykkere. På baggrund af dette betalingsmønster sendte energiselskabet den 17. og 27. november 2014 krav om sikkerhedsstillelse.
Forbrugeren klagede over kravene den 12. januar 2015, men energiselskabet fastholdt dem. Den 20. februar 2015 blev elforsyningen til det ene målepunkt afbrudt, da sikkerhedsstillelsen ikke var betalt. Forud for afbrydelsen blev politiet orienteret, da der var husdyrhold på ejendommen.
Forbrugeren har fremsat krav om tilbagebetaling af den allerede betalte sikkerhedsstillelse for den ene måler og fritagelse for betaling af sikkerhedsstillelse for den anden måler. Forbrugeren mener, at kravene er uberettigede.
Energiselskabet fastholder, at det uregelmæssige betalingsmønster udgør en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller -villighed, hvilket berettiger kravet om sikkerhedsstillelse i henhold til Elforsyningsloven § 34, stk. 1 og de generelle leveringsbetingelser.
Ankenævnet kan ikke give forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling og fritagelse for betaling af sikkerhedsstillelse. Afgørelsen blev truffet med dissens.
Nævnets afgørelse er baseret på en vurdering af, om der foreligger en "særlig grund" til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, som krævet i Elforsyningsloven § 7 for netselskabet og Elforsyningsloven § 72, stk. 5 for den forsyningspligtige elleverandør.
Flertallet vurderede, at kriterierne for at kræve sikkerhedsstillelse var opfyldt. Begrundelsen var primært baseret på, at forbrugeren over en periode på et år havde modtaget adskillige rykkere for begge målepunkter. Dette blev anset for at udgøre et mønster, der indikerer en meget lav betalingsvillighed. Denne lave betalingsvillighed skaber en risiko for manglende betaling for fremtidige leverancer. Flertallet tillagde det ikke afgørende betydning, at forbrugeren var overgået til betalingsservice, da denne service kan frameldes. Afbrydelsen af forsyningen til den ene måler blev derfor anset for at være foretaget korrekt.
Mindretallet vurderede, at kriterierne for at kræve sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt. Deres vurdering var baseret på, at energiselskabet ikke havde lidt noget reelt økonomisk tab, da forbrugeren havde betalt alle regninger samt påløbne rykkergebyrer og morarenter. Mindretallet mente derfor ikke, at der var en risiko for manglende betaling for fremtidige leveringer. Desuden blev det fremhævet, at forbrugerens overgang til betalingsservice og månedsvis afregning ville forhindre for sen betaling i fremtiden. Derfor fandt mindretallet det ikke berettiget at kræve sikkerhedsstillelse.
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets opfattelse.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i fem principielle sager om alt fra uretmæssig sikkerhedsstillelse til vildledende telefonsalg på elmarkedet.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler en klage fra en elforbruger over Energitilsynets afgørelse vedrørende muligheden for leverandørskifte. Klageren havde fået afbrudt sin strømforsyning af Energi Hobro Net A/S på grund af manglende betalinger, hvilket forhindrede et planlagt leverandørskifte til OK A.m.b.a. Energitilsynet havde tidligere meddelt, at problemet med leverandørskiftet skyldtes den afbrudte strømforsyning, og at spørgsmålet om opkrævninger og strømafbrydelsen henhørte under Ankenævnet på Energiområdets kompetence, som havde afvist at behandle sagen på grund af tidligere domme og kendelser. Energitilsynet oplyste dog, at klageren havde mulighed for at stille sikkerhed for fremtidig netbenyttelse over for Energi Hobro Net A/S, hvorefter selskabet ville have pligt til at genåbne netadgangen, og leverandørskiftet kunne gennemføres.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort en række sager om alt fra opsigelsesgebyrer og målerfejl til ulovligt telefonsalg og krav om sikkerhedsstillelse.
Ankenævnet på Energiområdet har i januar 2016 truffet fire centrale afgørelser vedrørende elforbrug, sikkerhedsstillelse og gyldigheden af kundeforhold.
Klageren protesterede over Energitilsynets afgørelse og fastholdt, at Ankenævnet på Energiområdet ikke korrekt havde afvist sagen, da de tidligere domme ikke vedrørte lovligheden af den aktuelle strømafbrydelse. Klageren gjorde gældende, at den påståede restance var forældet eller ikke eksisterende, og at strømafbrydelsen samt hindringen af leverandørskifte derfor var ulovlig. Klageren mente desuden at have krav på en betydelig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af tidligere ulovlige strømafbrydelser, der oversteg den påståede restance. Klageren anførte også, at Energitilsynets afgørelse var baseret på telefoniske oplysninger fra Energi Hobro Net A/S, som klageren ikke havde haft mulighed for at imødegå, og at netselskab og forsyningsselskab skulle holdes regnskabsmæssigt adskilt, så en restance vedrørende leveret strøm var netselskabet uvedkommende.
Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagen vedrørte adgangen til leverandørskifte, mens de øvrige spørgsmål om strømafbrydelse og opkrævninger hørte under Ankenævnet på Energiområdet. Tilsynet understregede, at det havde fastslået, at klageren kunne skifte leverandør ved at stille sikkerhed for fremtidig netbenyttelse, hvilket ville forpligte Energi Hobro Net A/S til at genåbne netadgangen. Sagen blev behandlet i henhold til Lov om elforsyning § 6, der giver elforbrugere frit valg af elleverandør, og Lov om elforsyning § 77, der giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer af priser og leveringsbetingelser, hvis de er i strid med loven. Energiklagenævnets praksis viser, at forsyningsvirksomheder kan stille krav om depositum som sikkerhed for fremtidig levering, hvis forbrugeren gentagne gange har overskredet betalingsfristerne.
Hotel Vinderup ApS indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 26. april 2004. Ener...
Læs mereEn advokat indbragte en sag for Energiklagenævnet på vegne af sin klient, der klagede over Energitilsynets afgørelse af ...
Læs mereUdkast til ændring af bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.
