Afvisning af klage om etnisk forskelsbehandling ved manglende ansættelseskontrakt

Klagen vedrører påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, idet klageren, der er fra Australien, ikke modtog en ansættelseskontrakt under sin ansættelse hos den indklagede virksomhed. Klageren mente, at dette skyldtes hans udenlandske baggrund, og at indklagede foretrak en "gentlemans aftale" frem for en formel kontrakt, især over for udenlandske ansatte. Indklagede afviste påstanden om forskelsbehandling og hævdede, at klageren selv havde anmodet om ikke at få en kontrakt for at bevare fleksibilitet.

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da en afgørelse om, hvorvidt klageren var udsat for forskelsbehandling, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet har ikke mulighed for at foretage en sådan bevisførelse, som i givet fald må ske ved domstolene.

Retsgrundlag for forskelsbehandling

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Loven forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til ansættelsesvilkår, herunder ved ansættelse og afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling opstår, når en neutral praksis stiller personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Nævnets afvisning

I denne sag var der tvivl om baggrunden for den manglende ansættelseskontrakt og de faktiske ansættelsesvilkår, samt om disse var anderledes end for andre ansatte. Da disse afgørende spørgsmål kun kunne afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer, som nævnet ikke kan foretage, afviste nævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Nævnets generelle kompetence til at behandle klager er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 3.