Ligebehandlingsnævnet afviser klage om kønsdiskrimination ved afskedigelse af pædagog

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en pædagogs afskedigelse. Nævnet finder, at en afgørelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foretages for nævnet, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1.

Sagens baggrund

Klager, en pædagog, blev ansat den 1. oktober 2022. I januar 2023 blev han tilbudt en stilling i udslusningsteamet uden døgn- og weekendvagter. Den 8. januar 2023 blev klager far, og den 27. februar 2023 varslede han barsel fra den 18. september 2023 i ni uger. Klager blev afskediget den 7. august 2023 med begrundelsen omstrukturering og nedlæggelse af en stilling.

Parternes anbringender

Klager gør gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans kommende forældreorlov og dermed udgjorde forskelsbehandling på grund af køn. Han bestrider, at hans stilling blev nedlagt, da hans barselsvikar og senere en anden pædagog overtog hans opgaver. Han afviser også, at han ikke ønskede døgn- og weekendvagter.

Indklagede fastholder, at afskedigelsen skyldtes omstruktureringer og nedskrivning af unge i udslusningsteamet, hvilket reducerede behovet for personale. Indklagede anfører, at klager tidligere havde udtrykt, at døgnvagter passede dårligt med familielivet, og at han ikke ønskede at arbejde i afdelinger med døgn- og weekendvagter, hvilket var et ufravigeligt krav. Indklagede bestrider, at afskedigelsen havde noget med klagers barsel at gøre, og henviser til, at de betaler til en barselsfond og har andre medarbejdere på barsel.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærker, at klager ikke varslede orlov inden for 6-ugers fristen i barselsloven § 15, stk. 4. Uanset om den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 eller den delte bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16 a finder anvendelse, afvises klagen. Dette skyldes, at der er uenighed om klagers vilje til at arbejde døgn- og weekendvagter, samt om han blev tilbudt andre stillinger. Disse afgørende spørgsmål kan kun afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ligger uden for nævnets kompetence.