Pressenævnet afviser klage over Viborg Stifts Folkeblads dækning af skoleleders fratrædelse

Pressenævnet har behandlet en klage fra en tidligere skoleleder over 16 artikler bragt af Viborg Stifts Folkeblad. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklerne indeholdt ukorrekt information, uforelagte beskyldninger og en skadelig vinkling. Mediet afviste kritikken og henviste til omfattende forsøg på at opnå kontakt med klageren forud for publicering.

Pressenævnet fastslog, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet vurderede, at beskyldningerne mod klageren vedrørende skolens økonomi, arbejdsmiljø og hendes ledelsesstil var af en sådan karakter, at de burde forelægges hende.

Forelæggelse

Pressenævnet fandt, at Viborg Stifts Folkeblad havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at opnå kontakt med klageren forud for offentliggørelsen af den første artikel. Dette inkluderede forsøg via arbejdstelefon, privat telefonnummer, SMS og Messenger. Forud for de efterfølgende artikler blev der ligeledes sendt en Messenger-besked og et fysisk brev, der klart informerede om den kommende kritik. Selvom klageren først modtog brevet efter svarfristen, og valgte ikke at udtale sig, fandt nævnet, at mediet havde opfyldt sit forelæggelsesansvar. Der blev derfor ikke udtalt kritik på dette punkt.

Redigering, kildevalg og vinkling

Klageren kritiserede mediets ordvalg, herunder brugen af citationstegn ved "gensidig aftale" og ordet "fyret" om hendes fratrædelse, samt mediets vinkling og kildevalg. Pressenævnet vurderede, at mediets redigering og ordvalg, herunder brugen af citationstegn, lå inden for rammerne af redaktørens ret til at redigere. Selvom nævnet fandt, at ordet "fyret" ikke var det mest præcise, fremgik de korrekte omstændigheder (gensidig aftale) af sammenhængen i artiklen. Med henblik på vinkling og kildevalg lagde nævnet vægt på, at der var tale om en sag af offentlig interesse, og at mediet havde fremhævet, at der også var positive udtalelser fra elever og medarbejdere. Der blev ikke udtalt kritik på disse punkter.

Sletning, anonymisering og afindeksering

Pressenævnet afviste klagerens anmodning om at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at artiklerne omhandlede professionel virksomhed og forhold af almen interesse, og at de ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for klageren. Da der ikke var udtalt kritik af mediets dækning i øvrigt, fandt nævnet ikke tungtvejende grunde til at hindre artiklernes tilgængelighed. Der blev ikke udtalt kritik.