Fredericia Dagblad kritiseres for utilstrækkelig forelæggelse i artikel om Grøn Forsyning

[Klager] klagede til Pressenævnet over en artikel i Fredericia Dagblad, der indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om selskabets forretningsmetoder, som ikke var blevet forelagt tilstrækkeligt forud for publicering.

Sagsforløb og klagepunkter

Fredericia Dagblad kontaktede [Klager] via e-mail dagen før artiklens publicering med en generel anmodning om kommentar til en artikel om elselskaber. [Klager] modtog ikke et udkast til artiklen eller specifikke spørgsmål vedrørende de alvorlige beskyldninger, der senere blev bragt. Artiklen, der blandt andet påstod, at [Klager]s telefonsælgere udgav sig for at samarbejde med et konkurrerende energiselskab og forsøgte at lokke personlige oplysninger ud af kunder, blev publiceret under 24 timer efter den første henvendelse, på en helligdag. [Klager] mente, at dette var en urimelig frist og et brud på god presseskik.

[Klager] anfægtede også avisens kildekritik, idet [Energiselskab 1] blev brugt som primær kilde, på trods af at de er en direkte konkurrent med en klar interesse i at skade [Klager]s omdømme. Desuden blev det kritiseret, at artiklen fremstod ensidig og ikke nævnte lignende klager mod [Energiselskab 1], samt at den havde karakter af en skjult annonce. [Klager] anmodede om sletning eller berigtigelse af artiklen.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog, at spørgsmål om overtrædelse af markedsføringslovgivningen falder uden for nævnets kompetence. Nævnet vurderede, at artiklens oplysninger om [Klager]s forretningsmetoder var af en karakter, der kunne være krænkende, skadelige eller agtelsesforringende, og derfor krævede forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fredericia Dagblad ikke havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i at indhente [Klager]s kommentarer til beskyldningerne, da henvendelsen var for generel, og der ikke var angivet en svarfrist. Dette førte til kritik for utilstrækkelig forelæggelse i henhold til retningslinjer for god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Pressenævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere Fredericia Dagblads kildevalg eller vinkling, da det fremgik klart af artiklen, hvilken relation kilderne havde til [Klager], og at deres udtalelser kunne være farvet af personlig interesse. Læserne havde dermed tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed. Nævnet afviste også, at artiklen kunne betragtes som en annonce, og fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at sandsynliggøre en personlig relation mellem journalisten og [Energiselskab 1]s direktør.

Vedrørende anmodningen om sletning fandt Pressenævnet, at selvom artiklen indeholdt belastende oplysninger for virksomheden, var der ikke tale om private oplysninger, og virksomhedens forretningsmetoder havde klar offentlig interesse. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Fredericia Dagblad for ikke at have imødekommet anmodningen om sletning.

Fredericia Dagblad blev pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse, jf. Medieansvarsloven § 49, med en rubrik og underrubrik, der tydeligt angiver kritikken for utilstrækkelig forelæggelse.