Afskedigelse efter krav om løn under barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven

En malersvend klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin afskedigelse, som skete efter at hun havde rejst krav om korrekt løn- og pensionsudbetaling under barsels- og forældreorlov. Ligebehandlingsnævnet fandt dog ikke, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Klageren blev ansat i maj 2020 og afholdt barsels- og forældreorlov fra oktober 2021 til april 2022. Efter orloven opdagede hun fejl i løn- og pensionsudbetalingerne, hvilket hendes faglige organisation rejste over for arbejdsgiveren. Efter et møde i oktober 2022 blev klageren afskediget med henvisning til manglende ordretilgang. Klageren mente, at afskedigelsen var en repressalie for hendes krav om korrekt betaling under barsel, og at den var i strid med Ligebehandlingsloven § 9 eller Ligebehandlingsloven § 4.

Parternes argumenter

Klageren fremhævede, at afskedigelsen skete umiddelbart efter kravet om korrekt barselsløn og at arbejdsgiveren angiveligt havde truet med opsigelse, hvis kravet blev fastholdt. Hun bestred, at der var tilstrækkelig ordremangel til at begrunde en opsigelse og henviste til, at andre mandlige kolleger med samme arbejdsopgaver ikke blev opsagt. Klageren påberåbte sig den delte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a.

Indklagede afviste, at afskedigelsen havde noget med klagerens krav at gøre. De forklarede, at virksomheden var lille og sårbar over for ordrebeholdningen, og at klageren var den medarbejder, der bedst kunne undværes på grund af mindre erfaring og fleksibilitet. Indklagede fremlagde saldobalance for at dokumentere ordremangel og anførte, at de var berettiget til refusion fra barselsfonden, hvilket gjorde det økonomiske krav mindre relevant som opsigelsesgrund. De bestred også at have truet med opsigelse og påpegede, at klageren ikke havde varslet forældreorlov korrekt i henhold til overenskomsten.

Nævnets konklusion

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at klagerens afskedigelse fandt sted efter udløbet af den periode, der er direkte beskyttet af barselsloven. Nævnet anvendte den delte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9 eller Ligebehandlingsloven § 4. Det forhold, at klageren havde fremsat krav om manglende udbetaling af overenskomstbestemte ydelser, der hidrørte fra barselsperioden, ændrede ikke nævnets vurdering. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.