Pressenævnet: Kritik af lederartikel om kunstnerisk hærværk afvist

Pressenævnet behandlede en klage fra en klager over en lederartikel i Information, der blev bragt den 24. juni 2024. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger.

Klagerens anklager

Klageren anførte, at lederartiklen på urigtig vis associerede ham med en hærværksepisode på et museum, hvor han dækkede begivenheden som journalist og fotograf. Han bestred formuleringer som "de ansvarlige" og "deres kumpaner", da politiet havde fastslået, at kunstneren handlede alene. Klageren fandt også betegnelsen "kumpan" injurierende. Desuden kritiserede han, at artiklen antydede et "samarbejde" om hærværket og betegnede ham som "højreradikal", hvilket han afviste.

Informations forsvar

Information forsvarede sig med, at lederartiklen tillader et bredere frisprog end nyhedsartikler. Mediet forklarede, at "de ansvarlige" henviste til kunstnerne, ikke klageren, og at "kumpaner" var et dækkende udtryk for hændelsen. Information mente, at klageren som ledsagende fotograf måtte have kendt til happeningen på forhånd. Angående "samarbejder" og "højreradikal" anførte Information, at "samarbejder" var en gengivelse af en chefredaktørs synspunkt, og at "højreradikal" var en dækkende subjektiv vurdering af klagerens politiske tilhørsforhold baseret på hans offentlige ageren.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet understregede, at lederartikler har vide rammer for frisprog, og at offentlige personer i højere grad må acceptere kritisk medieomtale. Nævnet vurderede, at det fremgik tilstrækkeligt klart, at der var tale om en lederartikel, og at teksten derfor skulle vurderes efter disse videre rammer.

Nævnet fandt, at lederartiklen fremstod som skribentens meningsytring om kunstnerisk aktivisme og strafudmåling. Formuleringen "de ansvarlige" blev forstået som en henvisning til kunstnerne, og "deres kumpaner" som skribentens subjektive vurdering. Med hensyn til "samarbejder med højreradikale [Klager]" fandt nævnet, at dette klart fremstod som en gengivelse af en chefredaktørs synspunkt, og at betegnelsen "højreradikal" var mediets subjektive vurdering af klagerens politiske tilhørsforhold som følge af hans tidligere offentlige ageren.

Pressenævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, som fastslår mediernes opgave med at bringe korrekt information og efterprøve skadelige oplysninger, jf. Medieansvarsloven § A.1, Medieansvarsloven § A.3, Medieansvarsloven § A.4, og Medieansvarsloven § A.5. Desuden blev det nævnt, at meddelelser, der krænker privatlivets fred, skal undgås, medmindre almen interesse kræver det, og at den enkeltes anseelse skal beskyttes, jf. Medieansvarsloven § B.1.

På baggrund af den brede ramme for frisprog i lederartikler udtalte Pressenævnet ikke kritik af Information.