Opholdstilladelse trods indrejseforbud pga. hensyn til familiens enhed

Udlændingenævnet omgjorde i december 2024 Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en nigeriansk statsborger, der var udvist ved dom med et indrejseforbud i 6 år. Ansøgeren søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende kæreste og parrets tre mindreårige fællesbørn.

Sagens baggrund

Ansøgeren, der indrejste i Danmark i april 2015 og fik endeligt afslag på asyl i oktober 2019, indgav i november 2019 en ansøgning om opholdstilladelse. Denne blev oprindeligt afvist af Udlændingestyrelsen og stadfæstet af Udlændingenævnet, da ansøgeren opholdt sig ulovligt i Danmark, og der ikke forelå ganske særlige forhold til at fravige kravet om lovligt ophold. Efter en udtalelse fra FN’s Børnekomité i september 2023, der konkluderede, at Danmark havde krænket børnenes rettigheder efter FN’s Børnekonvention artikel 3 og 9, genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til realitetsbehandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i april 2024 afslag på familiesammenføring med henvisning til ansøgerens tidligere udvisninger ved dom på grund af kriminalitet.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse og meddele ansøgeren opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, da ganske særlige grunde talte herfor. Nævnet vurderede indledningsvist, at der eksisterede et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgeren og referencen, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Dette blev understøttet af, at parret har tre fællesbørn født i Danmark, og at børnene har opholdstilladelse her i landet. Et afslag på opholdstilladelse og opretholdelse af indrejseforbuddet ville udgøre et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.

Indgrebet havde hjemmel i Udlændingeloven § 10, stk. 4, som foreskriver, at en udlænding med indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Selvom indgrebet varetog det legitime formål at forebygge uro eller forbrydelse, vurderede Udlændingenævnet, at indgrebet i det konkrete tilfælde ikke var nødvendigt i et demokratisk samfund.

Nævnet lagde særlig vægt på:

• Ansøgerens overtrædelser, der resulterede i udvisning og indrejseforbud, lå nogle år tilbage i tid eller omhandlede overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt, som alle medførte kortere frihedsstraffe.
• Overtrædelserne af opholds-, underretnings- og meldepligt var i det væsentlige begrundet i, at ansøgeren opholdt sig sammen med sin familie, herunder i forbindelse med referencens livsnødvendige behandling for kronisk myeloid leukæmi i Danmark.
• FN’s Børnekomités udtalelse af 19. september 2023, der konkluderede, at Danmark havde krænket børnenes rettigheder ved ikke at inddrage, hvordan adskillelsen ville påvirke børnene, eller hvordan kontakten mellem ansøgeren og børnene ville kunne sikres i lyset af indrejseforbuddets længde, børnenes unge alder og morens manglende mulighed for at tage ophold i Nigeria grundet sin sygdom.
• Ansøgeren har været en integreret del af børnenes hverdag og en støtte for både børnene og referencen i forbindelse med hendes kroniske sygdom.
• To af børnene, der er født i Danmark, har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, hvilket ville virke særlig belastende ved et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren, jf. EMRK artikel 8.
• Referencen og børnene kan ikke henvises til at indrejse og tage ophold i Nigeria for at udøve familielivet med ansøgeren, da referencen har behov for livsnødvendig behandling i Danmark.

Udlændingenævnet vurderede herefter, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren og den deraf følgende opretholdelse af indrejseforbuddet ville være uproportionalt og udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8. Sagen blev derfor tilbagesendt til Udlændingestyrelsen med henblik på at meddele ansøgeren opholdstilladelse.