Afslag på ansættelse: Ikke tilstrækkeligt bevis for forskelsbehandling pga. alder eller køn

En mandlig klager, født i 1970, indgav klage til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn. Klagen vedrørte to afslag på ansættelse i stillinger som kontorfunktionær og sagsbehandler hos en indklaget styrelse.

Sagens omstændigheder

I marts 2021 søgte klager en stilling som kontorfunktionær og fik afslag, hvorefter en 26-årig kvinde blev ansat. I juli 2022 søgte klager en stilling som sagsbehandler og fik igen afslag. Indklagede oplyste, at de havde valgt en kandidat, der 'passede bedre ind i teamet', og at den ansatte var en kvinde. Indklagede ansatte to kvindelige ansøgere, født i henholdsvis 1979 og 1992, til sagsbehandlerstillingerne.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandlede klagen om forskelsbehandling på grund af alder efter reglerne i Forskelsbehandlingsloven. Nævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Der var intet, der tydede på, at indklagede havde lagt vægt på alder ved ansættelsesprocessen.

Vedrørende den påståede forskelsbehandling på grund af køn, som behandles efter Ligebehandlingsloven § 2, vurderede nævnet ligeledes, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Det forhold, at indklagede havde ansat kvinder til de nævnte stillinger, og at klager havde talt med en kvindelig ansat, ændrede ikke ved denne vurdering. Princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af Ligebehandlingsloven § 16a, blev anvendt, men klager opfyldte ikke kravet om at påvise faktiske omstændigheder.

Ligebehandlingsnævnet, der har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, fandt samlet set ikke grundlag for at give klager medhold i nogen del af klagen.