Pressenævnet: Klage over TV 2-udsendelse om LSD-forsøg afvist

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende TV 2's udsendelse "Det sindssyge eksperiment: Tvang og forsøg", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat grundet ukorrekt og krænkende information, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet. Klageren anførte, at udsendelsen fejlagtigt fremstillede ham som ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital modtog økonomisk støtte fra CIA til LSD-forsøg. Han klagede også over manglende forhåndsorientering og en manipulerende fremstilling af ham med navn og billede.

Klagerens argumenter

Klageren, en journalist med Cavlingpris for sit arbejde med LSD-sagen, fremhævede, at hans omfattende research i Danmark og udlandet dokumenterede CIAs rolle i udbredelsen af LSD og deres interesse i de danske forsøg, blandt andet via finansiering gennem hemmelige dækfonde. Han afviste, at hans arbejde var "påstande" og påpegede, at TV 2's research var for snæver. Han mente, at TV 2 havde brudt deres tilsagn om forhåndsorientering og havde krænket hans troværdighed ved at fremstille ham som en "utroværdig og løsagtig rygtemager".

TV 2's forsvar

TV 2 fastholdt, at udsendelsen ikke fremstillede klageren som ophavsmand til rygterne, da sygeplejerske [Person 6] allerede havde fortalt om CIA-rygter fra sin ansættelsestid. Mediet anførte, at de ikke havde kunnet finde dokumentation for CIAs økonomiske støtte til Frederiksberg Hospital, trods grundig research, herunder kontakt til [Person 2] og DR's egen konklusion i podcastserien "LSD-kælderen". TV 2 beklagede den manglende forhåndsorientering, men mente ikke, at omtalen var skadelig eller krænkende, og at klageren havde haft rig mulighed for at komme til orde, men havde afvist at medvirke eller fremlægge dokumentation.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede sagen i henhold til Medieansvarsloven § 43, som omhandler afgørelser om god presseskik. Det følger af Medieansvarsloven § 34, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Nævnet fandt, at omtalen af klageren og hans udtalelser om forbindelsen mellem CIA og lægerne på Frederiksberg Hospital i sammenhæng med TV 2s øvrige omtale ikke kunne anses for at efterlade seerne med et indtryk af, at klageren stod bag rygterne om økonomisk støtte fra CIA. Dette blev begrundet med, at [Person 6]s udtalelser om rygterne var relateret til hendes ansættelse ved Frederiksberg Hospital forud for klagerens undersøgelse af LSD-sagen, og at det klart fremgik, at CIA havde lavet forsøg med LSD siden 1950'erne, mens klageren først i 1980'erne undersøgte påstanden om økonomisk støtte. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Selvom Pressenævnet fandt det hensigtsmæssigt, at TV 2 havde orienteret klageren i overensstemmelse med produktionsselskabets tilsagn, fandt nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik. Dette skyldtes, at omtalen ikke blev anset for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at klageren forud for offentliggørelsen havde fået mulighed for at komme til orde.

Endvidere fandt nævnet, at omtalen af klageren med navn, billede og forsiden af hans bog ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde vægt på, at omtalen ikke vedrørte klagerens private forhold, men hans erhvervsmæssige virke som journalist og forfatter, hvor han har udtalt sig om CIAs forbindelse til danske lægers forsøg med LSD. Klagerens arbejde med LSD-sagen er offentligt kendt, og han er blevet tildelt Cavlingprisen for sit arbejde med dette. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af TV 2.