Pressenævnet: Ingen kritik af Ekstra Bladet i sag om flyttemand og salg af ejendele

Klager 1 og Klager 2 indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet, der omhandlede en konflikt med en kunde, hvis ejendele angiveligt var sat til salg af Klager 1's flytteforretning. Klagerne mente, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Klager 2 ikke var blevet kontaktet forud for offentliggørelsen.

Sagens indhold

Artiklen beskrev, hvordan Klager 1, ejer af flytteforretningen, og hans kone, Klager 2, angiveligt havde sat en kundes møbler til salg på Facebook Marketplace. Dette skete, selvom kunden tidligere var blevet informeret om, at hendes ejendele var smidt ud. En juridisk ekspert udtalte i artiklen, at der potentielt kunne være tale om bedrageri og hæleri. Klagerne anførte, at oplysningen om, at kunden kunne se "hele" sit hjem i baggrunden af et billede, var ukorrekt, og at tilbuddet om at "købe" ejendelene tilbage var misvisende. De hævdede også, at Klager 1's udtalelser ikke var gengivet korrekt, og at Klager 2 ikke var blevet forelagt kritikken. Klagerne anmodede om, at artiklen blev fjernet.

Ekstra Bladet forsvarede artiklens indhold og fremhævede, at oplysningerne var baseret på faktiske forhold, herunder Messenger-korrespondance. Mediet argumenterede for sin redigeringsret og anførte, at Klager 1, som ejer og Klager 2's ægtefælle og chef, udtalte sig på vegne af virksomheden, hvilket var tilstrækkelig forelæggelse. Ekstra Bladet afviste at slette artiklen med henvisning til, at den omhandlede erhvervsmæssige forhold af almen interesse.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og Medieansvarsloven § 34, men understregede, at spørgsmål om straffelovsovertrædelser henhører under domstolene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet vedrørende:

• Korrekt information og redigering: Udsagnet om, at kunden kunne se "hele" sit hjem, blev anset for at være kundens subjektive opfattelse. Oplysningen om, at kunden blev tilbudt at købe sine ejendele tilbage, havde dækning i Messenger-korrespondancen. Gengivelsen af Klager 1's udtalelser faldt inden for redaktørens redigeringsret, da det samlede indtryk var retvisende. Dette er i overensstemmelse med retningslinjer for god presseskik punkt A.1.
• Forelæggelse: Selvom artiklen indeholdt potentielt skadelige oplysninger for Klager 2, fandt nævnet, at forelæggelsen for Klager 1, som Klager 2's chef og ægtefælle, var tilstrækkelig, især da Klager 2's relation til virksomheden var tydelig. Dette er i overensstemmelse med retningslinjer for god presseskik punkt A.3.
• Sletning: Nævnet afviste klagernes anmodning om sletning af artiklen. Selvom omtalen var belastende, omhandlede den erhvervsmæssige forhold og indeholdt ikke private oplysninger af en sådan karakter, at den skulle hindres i at være tilgængelig. Artiklen blev fortsat anset for at have almen interesse. Dette er i overensstemmelse med retningslinjer for god presseskik punkt D.1.