Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. køn i kommunes sagsbehandling

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes sagsbehandling. Klager, en mand, mente sig forskelsbehandlet i kommunens håndtering af underretninger vedrørende hans børn og ekskone.

Sagsforløb og klagers påstande

Sagen omhandlede flere underretninger til kommunen. I januar 2020 modtog kommunen en underretning fra klagers ekskone, som blev kategoriseret som "rød" grundet mistanke om vold mod barnet, hvilket førte til øjeblikkelig handling. Klager blev informeret, og der blev afholdt børnesamtale. Senere, i september 2022, modtog kommunen en underretning fra politiet om husspektakel på ekskonens adresse, som dog blev kategoriseret som "gul", og der blev ikke foretaget yderligere handling udover et underretningsmøde.

Klager anmodede i oktober 2022 om en mandlig sagsbehandler, da han følte sig diskrimineret på grund af sit køn og mente, at kvindelige sagsbehandlere kun så situationen fra ekskonens side. Kommunen svarede, at de desværre ikke havde mandlige rådgivere ansat. I august 2023 modtog kommunen en ny underretning fra Familieretshuset om bekymrende forhold hos klagers søn, herunder forældrenes høje konfliktniveau og gensidige beskyldninger.

Klager gjorde gældende, at kommunen udsatte ham for forskelsbehandling på grund af køn ved:

• Kun at undersøge forholdene hos ham.
• Kun at spørge ind til børnenes forhold til ham i børnesamtalerne.
• At kategorisere en udokumenteret underretning om vold fra ekskonen som "rød", mens en dokumenteret underretning fra politiet om husspektakel hos ekskonen kun blev kategoriseret som "gul" uden yderligere handling.
• At lægge til grund, at klager havde en psykisk lidelse baseret på en udokumenteret påstand fra ekskonen.

Nævnets vurdering og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet i henhold til Ligestillingsloven § 1a. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, hvilket også gælder for organisationer og personer, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, som anført i Ligestillingsloven § 2, stk. 5.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet behandlet ringere på grund af sit køn. Kommunen syntes at have handlet relevant og sædvanligt i forhold til de modtagne oplysninger. På baggrund af nævnets faste praksis var det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Derfor afviste nævnet at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.