Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sag om servicehund i DSB’s stillezone

Ligebehandlingsnævnet har afvist en anmodning om genoptagelse af en sag, hvor klager påstod forskelsbehandling på grund af handicap, idet DSB havde nægtet klager at medbringe sin servicehund i stillezonen. Den oprindelige afgørelse fra februar 2023 fastslog, at DSB's praksis ikke var i strid med lovgivningen. Klager er afhængig af sin psykiatriske servicehund for at kunne benytte offentlig transport og ønskede at rejse i DSB's stillezone på grund af lydfølsomhed og behov for ro. DSB afviste dette med henvisning til, at stillezonen er en dyrefri zone af hensyn til allergikere.

Baggrund for den oprindelige sag

Nævnet vurderede, at klager havde et handicap omfattet af loven, og at DSB's bestemmelse om et generelt forbud mod dyr i stillezonen udgjorde indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 1. Dog fandt nævnet, at DSB havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre andres sundhed, hvilket er en undtagelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 7. Nævnet vurderede også, at forbuddet var nødvendigt og proportionalt for at opnå formålet, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10, da stillezonen er et afgrænset område bag lukkede døre, og andre områder ikke kunne tjene samme formål som allergizone.

Anmodning om genoptagelse

Klager anmodede om genoptagelse af sagen med nye oplysninger om:

• Tilstedeværelsen af andre dyrefrie zoner i DSB-tog, markeret med piktogrammer.
• Manglende skiltning uden for standard stillezoner, der angiver forbud mod dyr.
• Tilfælde hvor piktogrammer i visse tog angiver, at hunde er tilladt i stillezonen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse oplysninger ikke var af væsentlig betydning for sagens afgørelse og fandt derfor ikke grundlag for at genoptage sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Nævnet lagde vægt på, at de fleste oplysninger ikke var nye, og at et enkelt tilfælde af afvigende skiltning ikke havde væsentlig betydning for den samlede vurdering.