Pressenævnet: Ingen kritik af Århus Stiftstidende i dækning af voldtægtssag

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel bragt af Århus Stiftstidende den 16. januar 2024, med titlen "Usædvanlig udvikling i voldtægtssag: Den tiltalte døde kort før dommen skulle afsiges". Klagen omhandlede tilsidesættelse af god presseskik, specifikt vedrørende identifikation af klagerens afdøde samlever og artiklens objektivitet.

Sagsfremstilling

Artiklen beskrev en voldtægtssag, hvor den tiltalte, en 34-årig mand, afgik ved døden kort før domsafsigelsen. Klageren, den afdødes samlever, mente, at manden var blevet identificeret gennem beskrivelser af hans udseende, alder og dødsfald, hvilket havde medført genkendelse i hans netværk og på arbejdspladsen. Klageren anførte desuden, at artiklen var ensidig og primært baseret på anklagerens udtalelser, hvilket efterlod læseren med indtryk af den afdødes skyld, selvom der ikke var faldet dom. Århus Stiftstidende fastholdt, at beskrivelserne ikke var identificerende for en bredere kreds, og at mediets reportage var objektiv og afbalanceret, idet de havde forsøgt at indhente kommentarer fra forsvareren, som dog afviste at udtale sig. Mediet understregede også sagens offentlige interesse, da lovgivningen ikke tager højde for en tiltalts død inden domsafsigelse.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog først, at klageren som afdødes samlever havde retlig interesse i sagen.

Vedrørende identifikation fandt Pressenævnet, at Århus Stiftstidendes omtale ikke krænkede den tiltaltes privatliv. Nævnet lagde vægt på, at angivelsen af alder, køn, frisure og fremtoning ikke alene kunne tjene til identifikation, medmindre man i forvejen kendte den tiltalte. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven og retningslinjer for god presseskik, punkt C. 6, som fastslår, at identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for offentliggørelse. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Hvad angår objektivitet, vurderede Pressenævnet, at Århus Stiftstidende havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter, som krævet af retningslinjer for god presseskik, punkt C. 3. Nævnet fremhævede, at artiklen tydeligt angav, hvornår det var forurettedes og vidnets udlægning, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet. Det fremgik også, at den tiltalte nægtede sig skyldig i voldtægtstiltalen og afviste kendskab til fysiske skader. Pressenævnet udtalte ingen kritik på dette punkt.