Opgivelse af bopæl: Udlændingenævnet giver dispensation fra bortfald

Udlændingenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse og fastslog, at en marokkansk statsborgers opholdstilladelse ikke var bortfaldet. Afgørelsen blev truffet med henvisning til kvindens afledte opholdsret i henhold til EU-retten, som følge af hendes to mindreårige børn, der er danske statsborgere.

Sagens forløb

Sagen omhandler en kvinde, der i marts 2019 flyttede til Frankrig med sin danske ægtefælle og deres to fælles børn, som er danske statsborgere. Familien vendte tilbage til Danmark i marts 2020, hvorefter Udlændingestyrelsen meddelte, at hendes opholdstilladelse var bortfaldet, og afslog hendes ansøgning om dispensation.

Efter en klage blev sagen i november 2022 hjemvist af Udlændingenævnet til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen i lyset af en ny EU-dom. Styrelsen fastholdt dog sit afslag i april 2023.

Udlændingenævnets afgørende vurdering

Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen ikke havde foretaget den fornyede vurdering, som hjemvisningen krævede. Nævnet lagde afgørende vægt på, at der eksisterer et afhængighedsforhold mellem kvinden og hendes to danske børn.

Nævnet vurderede, at børnene ville blive frataget kerneindholdet i deres rettigheder som unionsborgere, hvis deres mor ikke kunne opholde sig lovligt i Danmark. Dette etablerer en afledt opholdsret for moderen i henhold til TEUF artikel 20. Selvom en opholdstilladelse som udgangspunkt bortfalder ved opgivelse af bopæl, jf. Udlændingeloven § 17, skal der i dette tilfælde dispenseres.

Konklusion og kritik

På baggrund af den afledte opholdsret konkluderede Udlændingenævnet, at kvindens eksisterende opholdstilladelse skulle bevares, frem for at hun skulle ansøge på et nyt grundlag. Nævnet fandt det "stærkt beklageligt", at Udlændingestyrelsen blot havde vejledt hende til at søge om afledt opholdsret i stedet for at omgøre afslaget.

Kvindens opholdstilladelse blev derfor anset for ikke at være bortfaldet.