Pressenævnet: Kritik af artikel om konkurs afvist - tilstrækkelig dækning af synspunkter

Klageren indgav klage til Pressenævnet over en artikel i Berlingske, der omhandlede hendes virksomheds konkurs. Hun mente, at artiklen fejlagtigt vinklede virksomhedens progressive arbejdsforhold som årsag til konkursen og klagede desuden over manglende forelæggelse forud for offentliggørelsen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at artiklen skabte et misvisende indtryk af konkursårsagen, idet den ikke nævnte de reelle årsager: tilbagebetaling af skattekredit, vanskeligheder med at tiltrække investeringer efterfølgende branchekrak, samt klagerens alvorlige sygdom. Hun påpegede, at selvom oplysningerne var korrekte, manglede de kontekst, og Berlingske havde ikke undersøgt de økonomiske forhold. Klageren kritiserede også, at Berlingske ikke havde kontaktet hende for et citat eller baggrundsinformation, men kun Dansk Filminstitut.

Berlingskes forsvar

Berlingske afviste, at artiklen fremstillede virksomhedens indretning som årsag til konkursen. Mediet forklarede, at virksomhedens kendte arbejdsforhold naturligt blev omtalt i forbindelse med nyheden om konkursen, især da klageren selv havde henvist til en "new standard to work ethics" i sit X-opslag. Berlingske forsvarede den manglende forelæggelse med, at artiklen var baseret på klagerens offentlige X-opslag, som blev opfattet som en orientering til offentligheden og var fuldt indlejret i artiklen.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt, at omtale af virksomheders konkurs er i offentlighedens interesse. Nævnet vurderede sagen ud fra principperne om god presseskik, som de fremgår af Medieansvarsloven og de tilhørende vejledende regler, herunder punkt A.1 og A.3. Nævnet fandt, at Berlingskes redigering, herunder valg og fravalg af informationer, ikke overskred rammerne for redigeringsretten. Der blev lagt vægt på, at klagerens egne synspunkter fra X-opslaget var gengivet i artiklen, og at artiklen ikke indeholdt ukorrekte oplysninger. Oplysningerne om virksomhedens arbejdsvilkår var offentligt kendt, og klageren havde selv offentligt delt årsagerne til konkursen. Derfor ansås omtalen ikke for at give et ukorrekt indtryk af konkursen eller dens årsager.

Vedrørende manglende forelæggelse fandt nævnet, at Berlingske ikke havde tilsidesat god presseskik ved ikke at kontakte klageren. Dette skyldtes, at omtalen ikke indeholdt skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger for klageren. Desuden var klagerens synspunkter fra hendes officielle X-udtalelse gengivet i artiklen. Pressenævnet udtalte samlet set ingen kritik af Berlingske.