Klage over manglende forelæggelse i artikel om Ozempic-udskrivelse
Dato
28. maj 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240931625
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Sagen omhandler en klage fra en professor, der mente, at Ritzau havde tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge ham oplysninger i en artikel om udskrivning af diabetesmedicinen Ozempic. Klageren var citeret i artiklen baseret på tidligere udtalelser til Jyllands-Posten, hvor han kommenterede på statistikker, der tydede på, at mange patienter ikke burde have fået medicinen udskrevet. I Ritzaus artikel blev formanden for en organisation citeret for at være lodret uenig i klagerens vurdering. Klageren følte sig misrepræsenteret og mente, at Ritzau burde have kontaktet ham, især da ny og mere detaljeret statistik var blevet tilgængelig.
Klagerens synspunkter
Klageren anførte, at han ikke var blevet forelagt formandens udtalelser og dermed ikke havde fået mulighed for at kommentere disse. Han havde en formodning om, at Ritzau havde forelagt formanden en ny statistik fra Novo Nordisk, som han selv først fik kendskab til efterfølgende. Dette gjorde, at han fremstod som en forsker uden styr på sine data, og at hans hovedpointe om medicintilskud blev forvansket.
Ritzaus synspunkter
Ritzau afviste, at der var tale om oplysninger, der udløste forelæggelsespligt, da formandens udtalelser var subjektive holdninger og uenighed er almindelig i den offentlige debat. Mediet afviste også at have haft kendskab til den nye statistik fra Novo Nordisk. Ritzau tilbød klageren at komme til orde i en ny artikel for at redegøre for sine reviderede betragtninger, men klageren valgte i stedet at klage til Pressenævnet.
Pressenævnets afgørelse
Pressenævnet understregede, at Ritzau som medie har et selvstændigt ansvar for at overholde god presseskik, selv når de gengiver citathistorier fra andre medier, jf. Medieansvarsloven § 12. Nævnet fandt, at klagerens udtalelse i den påklagede artikel ikke fremstod forvansket. Endvidere vurderede nævnet, at formandens udtalelser var subjektive holdninger, der ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for at være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for klageren. På den baggrund fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ritzau for manglende forelæggelse.
Lignende afgørelser