Genoptagelse af sag om forskelsbehandling på grund af alder og handicap afvist

Sagen omhandler en 58-årig vagtassistent, der i 2011 opsagde sin stilling og efterfølgende i 2014 klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med nattevagter. Ligebehandlingsnævnet afviste oprindeligt klagen i 2015 med henvisning til retsfortabende passivitet.

Genoptagelse af sagen

Klager anmodede i 2023 om genoptagelse af sagen. Nævnet genoptog sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, da nævnet har ændret sin praksis og nu fastslår, at der ikke gælder en klagefrist for indbringelse af sager om ulovlig forskelsbehandling. Dette betød, at reglerne om passivitet ikke længere afskar klageren fra at få sin klage realitetsbehandlet.

Vurdering af forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder og handicap efter Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1-3. Klager gjorde gældende, at indklagede havde forskelsbehandlet ham ved ikke at rette sig efter lægeerklæringer om natarbejde og ved at bryde regler for seniormedarbejdere. Ifølge Forskelsbehandlingsloven § 7 a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.