Berlingske frikendes for manglende forelæggelse i sag om [Klager]s udtalelser

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over Berlingske.dk og Berlingske avisen vedrørende artiklerne ”Hun benægter at have »gramset«. Nu slår tre mænd fast: »Det er helt vanvittigt. Hun lyver«” og ”[Person A] og to andre mænd: Vi oplevede det, vi oplevede”. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, da beskyldninger om, at hun løj, ikke var forelagt korrekt eller i rimelig tid.

Klagerens synspunkter

[Klager] anførte, at de alvorlige beskyldninger om, at hun løj, ikke var forelagt hende direkte, hverken telefonisk eller skriftligt. Hun fremhævede, at en Facebook-profil ikke er en tilstrækkelig kanal for sådanne henvendelser, især da mediet kunne se, at beskederne ikke var åbnet. Desuden var hun fratrådt sin stilling som formand for [Organisationen], hvilket burde have gjort det åbenbart for medierne, at hun ikke længere kunne trække på organisationens sekretariat. Hun påpegede, at medierne tidligere havde kontaktet hende via andre kanaler som bopæl, fysiske breve, sms og mail. Endelig mente hun, at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid, da artiklen blev offentliggjort digitalt kun ca. 1,5 time efter, at de konkrete beskyldninger blev sendt via Facebook og mail til [Organisationen].

Berlingskes synspunkter

Berlingske fastholdt, at der siden april 2023 havde været en klar og løbende aftale med [Organisationen] om, at forelæggelse for [Klager] kunne ske gennem organisationen. Mediet henviste til tidligere korrespondance, der bekræftede denne praksis, og anførte, at aftalen stadig var gældende på tidspunktet for artiklens udgivelse. Berlingske bemærkede også, at [Klager]s synspunkter allerede var gengivet i artiklen via citater fra et interview, hun havde givet til mediet Finans. Mediet argumenterede for, at den relativt korte tid fra forelæggelse til digital udgivelse var acceptabel, da artiklen var en del af den løbende nyhedsudvikling og en reaktion på [Klager]s udtalelser i Finans.

Pressenævnets vurdering og afgørelse

Pressenævnet fastslog sin kompetence i henhold til Medieansvarsloven § 34, som omhandler god presseskik, og Medieansvarsloven § 43, der vedrører afgørelser om overtrædelse af god presseskik og genmæle. Nævnet understregede, at spørgsmål om ærekrænkelser falder uden for dets kompetence og hører under domstolene.

Nævnet vurderede, at udtalelserne fra de tre kilder om, at [Klager] fordrejer sandheden og lyver, var af en sådan karakter, at de kunne være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende og derfor krævede forelæggelse i henhold til de vejledende regler for god presseskik, punkt A.3 og A.6.

Pressenævnet fandt, at Berlingske havde en berettiget forventning om, at forelæggelse kunne ske gennem [Organisationen], selv efter [Klager]s fratrædelse. Manglende videresendelse af mailen fra organisationen til [Klager] blev tilregnet [Klager]s forhold og kunne ikke bebrejdes Berlingske. Selvom en henvendelse på Facebook alene ikke anses for tilstrækkelig, vurderede nævnet, at Berlingske havde udvist tilstrækkelig ihærdighed ved at kombinere henvendelsen via [Organisationen] med den direkte kontakt på Facebook.

På trods af den korte frist for svar, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse. Dette skyldtes en samlet konkret vurdering, hvor nævnet lagde vægt på, at [Klager] blev kontaktet på Facebook dagen før offentliggørelsen, og at denne henvendelse blev fulgt op af en detaljeret forelæggelse via både Facebook og [Organisationen]. Desuden var artiklerne en reaktion på et interview, [Klager] havde givet to dage tidligere, hvilket betød, at hun måtte forvente, at hendes udtalelser hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.