Offererstatningsloven: Nævn bundet af dom vedr. erstatning til pårørende

Sagen omhandler ansøgere (mor og to søstre), der var pårørende til en afdød skadelidt, som blev dræbt ved knivstik. Skadevolderen blev fundet skyldig i en tilståelsessag. Retten tilkendte den dræbtes mor erstatning for begravelses- og helbredelsesudgifter, den ene søster erstatning for helbredelsesudgifter og godtgørelse for svie og smerte, og den anden søster erstatning for forsinket uddannelse og udgift til lægeerklæring. Alle tre blev desuden tilkendt efterladtegodtgørelse på 50.000 kr. som følge af den lidelse og krænkelse, de var blevet påført ved hændelsen.

Erstatningsnævnet vurderede, at ansøgerne ikke var direkte eller indirekte skadelidte, hvilket normalt ville begrænse tilkendelsen til godtgørelse og erstatning efter Offererstatningsloven § 2. Dog var nævnet bundet af rettens bestemmelse i medfør af Offererstatningsloven § 11 a, stk. 1.

Nævnet tilkendte derfor erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med dommen. Helbredelsesudgifterne blev dog henvist til dækning hos ansøgernes ulykkesforsikringer i medfør af Offererstatningsloven § 7. Nævnet understregede, at tilkendelsen udelukkende skete som følge af rettens dom, som nævnet var bundet af.