Administrativ udvisning af EU-borger for ulovligt ophold uden indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en ungarsk statsborger uden fastsættelse af indrejseforbud. Afgørelsen var baseret på klagerens ulovlige ophold i Danmark, jf. Udlændingeloven § 25 b, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for fortsat opholdsret som EU-borger efter den indledende tre-måneders periode, jf. Udlændingeloven § 2, stk. 1.

Klageren var indrejst i oktober 2019 og havde fået afslag på både asyl og humanitær opholdstilladelse. Efter det seneste afslag i september 2020 blev klageren antruffet af politiet i marts 2021 og sigtet for ulovligt ophold, hvilket resulterede i en udenretlig bøde.

Begrundelse for udvisning og manglende indrejseforbud

Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at klageren ikke var udrejst i overensstemmelse med retten til ophold som ikke-arbejdssøgende EU-borger. Det blev vurderet, at udvisningen var forenelig med EU-reglerne, da klageren havde fået afslag på opholdstilladelse og ikke havde været i arbejde eller arbejdssøgende under opholdet.

Normalt meddeles et toårigt indrejseforbud ved udvisning efter Udlændingeloven § 32, stk. 4, men for EU-borgere fastsættes indrejseforbud kun, hvis udvisningen sker af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 2. Da udvisningen alene skyldtes ulovligt ophold efter Udlændingeloven § 2, stk. 3, og ikke hensyn til offentlig orden, sikkerhed eller sundhed, blev der ikke fastsat et indrejseforbud.

Vurdering af særlig belastning

Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var forhold nævnt i Udlændingeloven § 26, der kunne gøre udvisningen særligt belastende. Dette blev begrundet med, at klageren havde opholdt sig i Danmark siden april 2020 uden at have været i arbejde eller søgt arbejde, og havde modtaget afslag på opholdstilladelse.

Udlændingenævnet fastholdt denne vurdering og lagde supplerende vægt på, at klageren er statsborger i Ungarn, ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller alvorlige helbredsmæssige forhold, der kunne gøre udvisningen særligt belastende. Klagerens psykiske sygdom og hospitalsindlæggelse blev ikke anset for at være af en sådan alvorlighed, at udvisningen ville virke særligt belastende, da der ikke var tale om akut opstået alvorlig sygdom, og det formodedes, at behandling kunne opnås i hjemlandet.