Afgørelse om afvisning af klage om kønsdiskrimination ved manglende ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et afslag på en stilling. Klager, en kvindelig audiologistuderende, søgte en stilling som medicinstuderende til receptions- og telefonbetjening. Ifølge klager oplyste indklagede under en telefonsamtale, at de ønskede mænd til stillingen, hvilket indklagede dog bestrider. Indklagede fastholder, at afslaget skyldtes, at klager ikke var medicinstuderende, og at de ansatte kandidater, der matchede kravene bedre, herunder to mænd og to kvinder.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven, som fastslår, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser. Loven definerer direkte forskelsbehandling som ringere behandling på grund af køn og indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral praksis stiller det ene køn ringere uden saglig begrundelse. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a.

Det centrale spørgsmål i sagen – om afslaget var kønsbegrundet – kan kun afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage en sådan bevisførelse, afvises klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.