Ligebehandlingsnævnet afviser klage om kønsdiskrimination ved ansættelse pga. bevisspørgsmål

Klagen omhandlede påstået kønsdiskrimination, idet klageren, en kvinde, fik afslag på en stilling som receptionist, som hun havde bestridt som vikar i seks måneder. Klageren hævdede, at hun blev fravalgt til stillingen, fordi den indklagede virksomhed ønskede at ansætte en mand, angiveligt for at kunne løfte tunge ting, hvilket klagerens chef mundtligt skulle have bekræftet. Den indklagede virksomhed bestred, at køn havde spillet en rolle i ansættelsesprocessen, og fastholdt, at den bedst kvalificerede kandidat blev valgt. Virksomheden afviste også, at klagerens chef havde udtalt sig som anført.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, da en afgørelse af, hvorvidt klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sådan bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet behandler sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet efter Ligebehandlingsloven, men dets kompetence er begrænset af de procedureregler, der er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet, som forhindrer behandling af sager, der kræver omfattende mundtlig bevisførelse.